Rejsebrev 3: Den lange vej fra vision til handling

Dette rejsebrev handler om de praktiske udfordringer for it-arkitekturprogrammer. Mine studier viser, at mange myndigheder har problemer med den praktiske implementering og ledelsesinvolvering. Amerikanerne har erkendt, at it-arkitektur ikke kun handler om flotte Power Points, men om brugen og resultaterne i praksis.

Et klassisk problem i litteraturen om it-planlægning er, at organisationer bruger så meget tid på at planlægge, at deres planer bliver forældet inden de bliver ført ud i livet, og at de derfor ikke har nogen indvirkning på de faktiske implementeringsprojekter.

De sidste par måneder har it-pressen her i Washington DC talt meget om Office of Management and Budget’s planer for it-arkitekturarbejdet i 2006. På god amerikansk, top-styret facon vil Office of Management and Budget nu tvinge de federale myndigheder til at gøre deres arkitektur mere operationel med en ny version af deres selvevalueringsværktøj, det såkaldte Enterprise Architecture Assessment Framework.

På et møde med alle de federale chefarkitekter for et par uger siden (jeg havde fået speciel tilladelse til at deltage) fremlagde Dick Burk fra Office of Management and Budget nogle af de parametre, som de offentlige institutioners it-arkitektur vil blive vurderet efter i 2006. De vigtigste af disse er:

- Arkitektur skal understøtte organisatoriske forandringer
- Arkitektur skal understøtte integration og standardisering i forhold til interoperabilitet for data, forretningslogik og interfaces
- Arkitektur skal understøtte de teknologiske aspekter af systemkomponenter, platforme, performance og sikkerhed
- Arkitektur skal være i overensstemmelse med, og understøtte, organisationernes strategiske mål

Indtil videre har den federale enterprise architecture primært været et værktøj, som Office of Management and Budget bruger til at få et overblik over den federale it-portefølje og skabe sammenhæng mellem it-udgifter og it-gevinster. Men linien er skiftet, og man går nu ikke kun efter at de federale myndigheder skal leve op til den federale enterprise architecture.

Efter næsten ti år med it-arkitektur på programmet handler det for de amerikanske myndigheder nu om at illustrere brugen og resultaterne af deres it-arkitektur.

Dette behov for en operationel tilgang til it-arkitektur er også blevet tydeligt i mine studier af 12 offentlige myndigheder her i Washingon DC. Torsdag i denne uge skal jeg præsentere mine præliminære forskningsresultater i den nationale Architecture and Infrastructure Committee (se www.cio.gov).

Det amerikanske it-arkitekturprogram har – i lighed med det danske – problemer med at kommunikere til topledelsen i de enkelte myndigheder og gøre den praktiske implementering af planerne operationelle.

It-arkitektur bør i teorien være fundamentet for ledelsesbeslutninger, et værktøj til at identificere samarbejdsmuligheder på tværs af den offentlige sektor, og hjælpe de enkelte myndigheder med at implementere deres strategiske planer. Men i praksis her mange af chefarkitekterne i de myndigheder jeg har studeret svært ved at sælge varen i deres organisationer, og der er langt fra de flotte power points til de enkelte it-projekter.

I mine studier er jeg dog også stødt på en række myndigheder, som har været i stand til at bruge arkitekturprogrammet operationelt. Her har man arbejdet tæt sammen med forretningsfolkene for at opstille et blueprint for de nuværende og fremtidige forretningsprocesser og it-understøttelsen heraf.

It-arkitekturen har været med til at bygge bro mellem de forretningsmæssige visioner og it-understøttelsen, så man har fået nogle operationelle planer for, hvordan it-porteføljen indenfor et givet område skal udvikle sig. Det er dog også tydeligt, at nogle af de myndigheder jeg har studeret kun arbejder med it-arkitektur fordi de er blevet pålagt det ved lov.

Det bliver spændende at se, hvad arkitektureksperterne i den nationale Architecture and Infrastructure Committee siger til mine observationer. Min præsentation vil være tilgængelig på min blog, www.EAGov.com fra på torsdag, og alle kommentarer er naturligvis meget velkomne på bloggen eller direkte på min mail: khm@itst.dk.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktur

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere