Onsdagens aviser om it

Spilaktier for 41 millioner kroner. Lukker skattehul inden TDC-salg. Lean-projekter effektiviserer sygehuse. Grønlandsk IP-telefoni til Danmark. Digital tinglysning på vej. Skuffede DAB-købere. Fortsat Oprørs-budskaber på nettet.

Spilaktier for 41 mio. kr.

Tirsdag slog Fondsbørsen dørene op for handlen på minibørsen First North, der indtil videre kun omfatter aktier fra spilproducenten Deadline Games. Der blev omsat for 41 millioner kroner på åbningsdage på baggrund af 53 handler, der har betyder ejerskifte for ca. en fjerdedel af de 930.995 aktier i Deadline Games. (Børsen)

Lukker skattehul inden TDC-salg

Skatteminister Kristian Jensen præsenterer onsdag et lovforslag, der skal lukke et skattehul umiddelbart før fem udenlandske kapitalfonde endeligt overtager telegiganten TDC. Skattehullet kan bruges af velpolstrede kapitalfonde til at reducere skattebetalingen i Danmark ved at trække renter fra. (Berlingske Tidende)

Lean-projekter effektiviserer sygehuse

Landets sygehuse tager i stigende grad effektiviserings-værktøjer som lean-metoder i brug. Inspirationen er hentet fra Toyotas bilfabrikker. Et lean-projekt på Rigshospitalet viser, at det med ændringer af arbejdsgange og computerprogrammer var muligt at halvere en patientjournals gennemløbstid. (Jyllands-Posten)

Grønlandsk IP-telefoni til Danmark

It-virksomhed Comby, som er Grønlands førende leverandør IP-telefoni, etablerer sig i Danmark med en simpel IP-løsning, som er rettet mod grønlandske virksomheder med aktiviteter i Danmark samt danske små og mellemstore virksomheder. (Børsen)

Digital tinglysning på vej

Et udvalg under Justitsministeriet ventes i starten af det nye år at komme med sit endelige forslag om papirløs tinglysning. Tiltaget imødeses med spænding af banker og realkredit-institutter. (Børsen)

Skuffede DAB-købere

Massiv markedsføring af digitale DAB-radioer op mod jul irriterer radioforhandlere i de områder af landet, hvor det ikke er muligt at modtage DAB-signalet på grund af manglende dækning. Mange bytter nemlig efterfølgende deres nye radioer. (Børsen)

Fortsat Oprørs-budskaber på nettet

Medlemmer af den omstridte forening Oprør trodser en opfordring fra politiet til at fjerne en internet-appel om kamp mod de europæiske terrorlove. Også partiet Enhedslisten har besluttet at fastholde en kopi af appellen på hjemmesiden ytringsfrihed.nu. Politiet vil ikke forholde sig til, hvad der nu kommer til at ske i sagen (Politiken)




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere