Millionbilag ukendt for finansdirektør i Oracle-sag

Oracle Danmarks tidligere finansdirektør afviste tirsdag i Østre Landsret, at han havde haft kendskab til et omstridt milliontilskud til islandske Skyrr. Aftalen blev angiveligt indgået af salgsdirektør Jan Skelbæk med godkendelse fra tidligere direktør Peter Perregaard.

En repræsentant fra it-giganten Oracles islandske partner Skyrr forsøgte tirsdag i Østre Landsret at kaste lys over baggrunden for en Oracle-udbetaling på en million kroner til Skyrr.

Rod med bogføringen af tilskuddet var angiveligt den direkte årsag til, at både Oracles salgsdirektør Jan Skelbæk og tidligere administrerende direktør Peter Perregaard blev fyret.

Lovet penge af Skelbæk

Ifølge det islandske vidne blev Skyrr allerede i februar 2003 lovet pengene af Oracles salgsdirektør Jan Skelbæk efter aftale med direktør Peter Perregaard.

Et tilsvarende beløb dukker imidlertid først op i Oracles regnskab seks måneder senere.

Forsinkelsen medførte, at årsregnskabet 2002/2003 gav et underskud på 27 millioner kroner i stedet for et minus på 28 millioner kroner.

Fejlene blev opdaget ved en intern revision hos Oracle og medførte bortvisning af både Jan Skelbæk og Peter Perregaard i april 2004.

Ukendt Oracle-tilskud

Ud over en million kroner i markedsføringstilskud lovede Jan Skelbæk i februar 2003 angiveligt også islandske Skyrr en aftale om rettighederne til islandske versioner af Oracle-software.

Aftalen faldt imidlertid først på plads i slutningen af august efter intense forhandlinger, hvor Skyrr blandt andet tilbageholdt ni millioner kroner til Oracle.

Ifølge Oracles daværende midlertidige finansdirektør Brett Reeves blev han første gang opmærksom på aftalen om udbetaling af en millioner kroner til Skyrr under forhandlingerne af de islandske rettigheder til Oracle-software.

Beløbet havde indtil da angiveligt ikke optrådt i regnskabet hos Oracle på trods af, at Skyrr allerede seks måneder tidligere havde udstedt en regning til Oracle på beløbet.

Intet ansvar

Tidligere administrerende direktør Peter Perregaard forklarede mandag i retten, at aftalen med Skyrr efter hans opfattelse først faldt endeligt på plads i august 2003.

På det tidspunkt var han skiftet til et europæisk topjob hos Oracle.

Oracles tidligere finansdirektør Brett Reeves oplyste tirsdag i retten, at han havde frarådet Jan Skelbæk at indgå aftalen med Skyrr uden godkendelse fra Oracles juridiske afdeling.

Jan Skelbæk har tidigere oplyst, at han havde Peter Perregaards godkendelse af aftalen.

I retten mandag oplyste Peter Perregaard, at han efter sin egen opfattelse på grund af skiftet til det europæiske Oracle-job ikke længere var i en position, hvor han kunne godkende en sådan aftale i Danmark.

Peter Perregaard fremhævede endvidere i sin forklaring i retten, at aftalen med islandske Skyrr efter hans mening også var i overensstemmelse med instrukser fra hans chef Sergio Giacoletto.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere