For nylig udtalte chefen for Office of Management and Budget’s overordnede e-government initiativer i det Hvide hus, at hun vil spare fem milliarder dollars på den federale regerings it-budget ved hjælp af en konsolidering af den fælles it-arkitektur og offentlige it-indkøb.
Som jeg skrev sidst, er den amerikanske federale enterprise architecture ingen it-arkitektur i sig selv, men en meget top-styret ”meta-arkitektur”, som gør det muligt at få et overblik over den samlede it-portefølje og skabe sammenhæng mellem it-udgifter og it-gevinster på det federale niveau.
Ved at bruge de indsamlede data i den federale enterprise architecture vil Office of Management and Budget konsolidere federale ”Lines of Business” i fælles servicecentre indenfor human ressource, grant management, cyber security og financial management.
Et fælles data warehouse (kaldet FEAMS) for alle statslige myndigheders arkitektur-artefakter er blevet brugt til at identificere disse ”Lines of Business”, som konsoliderer forskellige statslige løsninger hos to eller tre myndigheder. Den federale it-arkitektur har således været fundamentet for at lave business cases for, hvilke federale fællesløsninger man skal sætte i søen, og hvordan man kan spare mange penge på it-konsolideringer på tværs af myndigheder.
Denne form for konsolidering kender vi også fra Danmark med FESD, Statens it-net, etc. Men det spændende ved den amerikanske tilgang er ikke kun omfanget. Det mest spændende er at it-arkitekturen her er fundamentet for mange af it-beslutningerne – i modsætning til Danmark. Fordi man med den federale enterprise architecture har et (næsten) totalt overblik over alt fra servertyper over datastandarder til serviceydelser i de enkelte offentlige myndigheder, kan man gå meget effektivt til værks, når man ønsker at konsolidere it-udgifterne på tværs af myndighederne. I kan læse mere om planerne på www.egov.gov
På myndighedsniveau gør nogle af disse initiativer fra Office of Management and Budget ondt, fordi de betyder mere central indrapportering og (potentielt) mindre it-budgetter på grund af den centrale gennemsigtighed. Mine interviews med myndighederne viser dog samtidig, at den strenge styring af en forretningsdrevet it-arkitektur giver et godt grundlag for it-folkene til at tale med topledelsen i deres organisationer, og at it-arkitekturen i mange myndigheder i høj grad er drevet af forretningsmæssige mål.
Som akademiker har jeg lært altid at være skeptisk overfor nye modeord i it-branchen. Før it-arkitektur (eller Enterprise Architecture, som det hedder på engelsk) har vi set koncepter som Information Engineering (IE), Strategic Information Systems Planning (SISP) og Business Process Reengineering (BPR) komme og gå. Hvorfor skulle vi stå tro at it-arkitektur ikke bare er en modedille i it-branchen?
Jeg tror ikke, der er noget alternativ til en veldokumenteret og forretningsdrevet it-arkitektur. Men det er en sund diskussion, og på en nylig konference om it-arkitektur her i Washington var den mest interessante observation da også, at man stadig taler utrolig meget om, hvordan man kan vise værdien af it-arkitetur. På mange måder ligner diskussionen naturligvis den danske. MEN it-arkitektur har været lov i USA siden 1996, og det kan derfor undre, at man stadig har problemer med at vise resultaterne i mange offentlige myndigheder.
I mit næste nyhedsbrev kan I læse mere om mine interviews med 12 offentlige myndigheder om deres it-arkitekturprogram og de amerikanske arkitekturplaner for 2006.
I er naturligvis altid velkomne til at kontakt mig på khm@itst.dk. Og I kan finde yderligere nyheder på min blog www.EAGov.com
Om Skribenten
Kristian Hjort-Madsen er PhD-studerende i et offentlig-privat partnerskab mellem IT-Universitetet, Videnskabsministeriet, KMD og IBM. Inden PhD studiet har Kristian erhvervet en bachelor i Statskundskab og en kandidat i Informationsteknologi, og han har arbejdet med praktiske it-projekter hos både Danfoss og Udenrigsministeriet. Han deltager nu aktivt i Videnskabsministeriets arbejde med at udarbejde håndbøger o.l. om it-arkitektur.
