IBM efterlyser satsning på udvikling af e-læring

Europas regeringer bør samarbejde om større satsninger på e-læring, mener IBM-direktør Richard Straub, der torsdag åbnede e-læringskonferencen Online Educa i Berlin. Han efterlyser mere nytænkning.

Berlin: Den konstante udbredelse af nye teknologier har skabt et eksplosivt voksende marked for e-læring, men løsningerne har endnu ikke fundet en form, der matcher det store potentiale.

Det mener direktør i IBM Europe, Richard Straub, der torsdag var blandt talerne ved åbningen af e-læringskonferencen Online Educa i Berlin.

Richard Straub efterlyser derfor mere nytænkning og øget innovation. Gerne med de europæiske regeringer som drivkræfter.

- Europa har en stor styrke i forskellighederne mellem de enkelte lande, men forskelligheden er ikke en styrke for udviklingen af e-læring. Der kan med fordel i højere grad satses på e-læringsinitiativer på tværs af landegrænserne, så løsningerne får en større målgruppe, sagde Richard Straub.

Han forventer, at der endnu vil gå nogle år, før markedet når frem til en fælles platform for e-læring. Det giver innovative virksomheder gode muligheder for at præge udviklingen.

Trådløs e-læring

E-læringskonsulent Brandon Hall fra Brandon Hall Research mener, at udviklingen af e-læringsværktøjer i høj grad vil blive styret af de teknologiske muligheder.

På Online Educa-konferencen fremhævede han blandt andet udbredelsen af mobile enheder og trådløse teknologier.

Samme tendens ser IBM-direktør Richard Straub. Han mener, at e-læringen ikke længere alene bør handle om at give et alternativ til undervisningen i klasselokalet. Der skal i højere grad tænkes i nye måder at undervise på.

- Cirka 80 procent af vores indlæring sker i forvejen ikke via undervisning, men mens vi arbejder. Derfor skal e-læringen ind i arbejdsdagen. Der skal fokus på at udvikle løsninger, der giver medarbejdere adgang til eksperthjælp, når behovet er der, sagde Richard Straub.

Online Educa-konferencen finder sted i Berlin torsdag og fredag med flere end 1.800 deltagere fra en lang række lande.

På it-fronten deltager blandt andet it-giganter som Microsoft, Cisco Systems og IBM.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere