It-Danmark halter efter med uddannelse

Uddannelse og forskning inden for it skal styrkes markant for at sikre Danmark i den globale konkurrence, lyder anbefalingerne i en ny rapport. Globaliseringsrådet modtager den positivt, siger medlem af rådet og Microsoft-direktør, Jørgen Bardenfleth.

Niveauet for de danske it-uddannelser er for lavt og skal højnes, hvis Danmark skal klare sig i den internationale konkurrence på it-området.

Det er en af konklusionerne i en ny rapport udarbejdet af Dansk IT, IT-Brancheforeningen (ITB), Prosa og Finansforbundet.

Rapporten er blevet godt modtaget i regeringens Globaliseringsråd, fortæller medlem af rådet og administrerende direktør i Microsoft Danmark, Jørgen Bardenfleth.

Han anbefaler selv, at de danske it-uddannelser får et markant løft, og at der samtidig skydes flere penge i it-forskning.

Bedre it-uddannelser

Samme melding kommer fra Globaliseringsråds-kollegaen Bente Sorgenfrey, der er formand for organisationen FTF, der blandt andet omfatter it-fagforeningen Prosa.

- Danmark bør satse på at få mere bredde i it-uddannelserne og samtidig sikre, at vi får kandidater med et højere niveau, end det er tilfældet i dag, siger Bente Sorgenfrey.

Rapporten lægger i den forbindelse op til, at antallet af højtuddannede it-kandidater bør fordobles over fem år.

Det skal blandt andet sikres ved at redesigne datamatikeruddannelsen, så den får et højere niveau og får bachelor-status.

Flere penge til forskning

På forskningsområdet anbefaler rapporten, at der generelt tilføres flere midler på it-området.

Blandt andet bør der udvikles en forpligtende handlingsplan for overholdelse af de såkaldte Barcelona-målsætninger, der anbefaler, at de enkelte lande anvender mindst en procent af BNP på offentlig forskning i 2010.

Microsoft-direktør Jørgen Bardenfleth mener endvidere, at en større del af det offentliges forskningskroner bør går til it-området.

- Vi har ikke været her i så mange år som eksempelvis landbruget, og det afspejler sig i fordelingen af midler. It-området bør tegne sig for en større del, siger Jørgen Bardenfleth.

Udover forskning og bedre uddannelser hæfter Dansk IT's direktør Tony Franke sig ved, at den nye rapport anbefaler at udvikle Danmarks position på digital forvaltning til en eksportvare.

Det skal ifølge rapporten ske ved en bedre organisering af det offentliges it-udvikling og et større fokus på åbne systemstandarder.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere