Norsoft tæt på at miste CA

Swan-udbryderne i IT2Trust har netop indgået distributionsaftale med Computer Associates.

Computer Associates (CA) har indgået distributionsaftale med den nyetablerede it-sikkerhedsdistributør IT2Trust.

IT2Trust er stiftet af tidligere medarbejdere i Swan, der for nylig blev overtaget af Norsoft og som også er distributør af CA's sikkerhedsprodukter.

Men meget tyder på, at dette samarbejde ophører med månedens udgang. Ifølge CA's nordiske partnerdirektør, Kim Lave Nielsen, vil CA ophøre samarbejdet med en af sine distributører med månedens udgang.

- Med IT2Trust har vi i dag fire distributører, og fra starten af december vil vi kun have tre, siger han.

CA har foruden IT2Trust også distributionsaftaler med TechData og FourLeaf og Norsoft (Swan).

Kim Lave Nielsen fremhæver både TechData og FourLeaf som eksperter inden for henholdsvis broadlinedistribution og storage og fremhæver også IT2Trust som en væsentlig distributør, når det gælder værditilførsel i forbindelse med CA's sikkerhedsprodukter, men undlader at omtale Norsoft i den fremtidige distributørscenarie.

Dygtige folk

Adspurgt om, det er Norsoft, der erstattes af IT2Trust, er svaret:

- Det kunne være en mulighed.

Administrerende direktør i Norsoft, Kjeld Willert, er ked af at høre, at samarbejdet med CA eventuelt står foran en afslutning.

- Det er jeg ked af at høre, og jeg håber ikke, at det bliver CA's beslutning. Vi har meget at byde på, siger han.

CA's nordiske partnerdirektør oplyser, at aftalen med IT2Trust blandt andet er indgået, fordi medarbejderne i sikkerhedsdistributøren er nogle af de dygtigste i landet på CA's produkter og Kjeld Willert indrømmer, at han har mistet meget dygtige folk til IT2Trust.

- Det er rigtigt, at vi har måttet sige farvel til nogle meget dygtige medarbejdere, og jeg håber ikke vi behøver at være alt for tætte konkurrenter i fremtiden, for efter min opfattelse er der plads til os begge, siger han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Send dine legacysystemer på pension og invitér standardløsninger indenfor

Legacysystemer er rygraden i mange organisationers it-infrastruktur, men før eller siden er det tid til at sige farvel og skifte til en eller flere standardløsninger. Vi udforsker scenarier og muligheder, der gør det muligt at rykke videre. Hvad er businesscasen? Hvilke krav stiller skiftet til din forretning og jeres processer? Hvordan

08. oktober 2024 | Læs mere


Dynamics 365 & Business Central - AI og branchemoduler

Udforsk, hvordan du kommer godt i gang med Business Central, får hjælp til at tilpasse platformen til dine behov og får mest ud af din ERP-løsning med begrænsede ressourcer.

23. oktober 2024 | Læs mere


Årets CISO 2024

Vær med når Computerworld, Dansk Erhverv og Rådet for Digital Sikkerhed tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu, og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

24. oktober 2024 | Læs mere