Europæisk personregister i juridisk gråzone

Den europæiske myndighed for databeskyttelse advarer om, at udviklingen af næste generation af det fælles Schengen-register SIS sker i en juridisk gråzone.

Udviklingen af den næste generation af det fælles europæiske Schengen Information System (SIS) bliver mødt med skepsis af myndigheden European Data Protection Supervisor (EDPS), der fører tilsyn med databeskyttelse.

SIS benyttes af myndighederne i de europæiske lande til at registrere og udveksle oplysninger om eksempelvis kriminelle, tidligere udviste eller borgere, der tidligere er nægtet indrejse i EU-lande.

I forbindelse med udvidelsen af EU med nye medlemslande udvikles der ny generation af SIS.

EDPS advarer i den forbindelse mod, at udviklingen sættes i gang før lovgrundlaget er fuldstændigt på plads.

Talsmand Peter Hustinx fra EDPS advarer i en pressemeddelelse om, at udviklingsarbejdet, som det er planlagt nu, vil føre til en juridisk usikkerhed, der er uacceptabel for de borgere, der omfattes af systemet.

Mangler lovgrundlaget

EDPS finder det betænkeligt, at den nye version af SIS baseres på flere forskellige lovgivninger og på lovgivning, der endnu ikke er faldet helt på plads.

EDPS beklager på den baggrund at EU-Kommissionen ikke har gennemført en større undersøgelse af området før arbejdet sættes i gang.

I samme forbindelse opfordrer EDPS til, at spørgsmålet om data-kvalitet får større fokus i forbindelse med den nye version af SIS.

Det skyldes blandt andet, at det tidligere på året kom frem, at de enkelte lande har foretaget en lang række fejlregistreringer i det nuværende system.

I Danmark konstaterede Datatilsynet på det tidspunkt, at der var fejl i 25 ud af 443 danske indberetninger til SIS.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere