Onsdagens aviser om it

SAS flytter it-udvikling til Indien. SAS sparede sikkerhedssystem væk. Thrane & Thrane på raketfart. ATP skyder halv milliard i TDC-bydere. Henning Dyremose kåret som årets leder. Stor interesse for Højteknologifonden. Jubii-stifter i kamp mod PBS. It i børnehaveklassen. Ny sprogportal på nettet. Færøske brødre åbner net-fiskebutik.

SAS flytter it-udvikling til Indien

To år efter at amerikanske CSC købte SAS' it-selskab SIG, er CSC nu klar til at sende flere it-udviklingsprojekter for luftfartsselskabet til lavtlønslandet Indien. Samtidig opruster CSC i Norden med 150 nye folk, hvoraf halvdelen skal ansættes i Danmark. (Børsen)

SAS sparede sikkerhedssystem væk

Udviklingen af et vitalt sikkerhedssystem til brug på SAS' 35 Airbus-fly blev sparet væk for tre år siden. Systemet ville have forhindret et uheld med et fly på vej fra Shanghai til København i august i år, fremgår det af en intern sikkerhedsrapport. SAS har nu øjeblikkeligt ændret selskabets it-systemer og samtidig besluttet at udvikle et mere sofistikeret sikkerhedssystem. (Jyllands-Posten)

Thrane & Thrane på raketfart

Komunikationssatellitten Inmarsat-4 er ved at blive sat i omkreds om jorden. Succes er afgørende for danske Thrane & Thrane, der har satset en stor del af butikken på en ny generation af satellit-terminaler. (Børsen)

ATP skyder halv milliard i TDC-bydere

Pensionsgiganten ATP investerer en halv milliard kroner i kapitalfonden Apollo, der vil købe TDC. ATP vil ikke kommentere, om man har valgt side i bud-kampen om TDC. På mindre end tre måneder har 132 millioner TDC aktier nu skiftet hænder. (Jyllands-Posten)

Henning Dyremose kåret som årets leder

TDC's administrerende direktør Henning Dyremose modtog tirsdag prisen som årets leder på konferencen Ledelsens Dag 2005. (Børsen)

Stor interesse for Højteknologifonden

Regeringens Højteknologifond har i første runde fået ansøgninger for 1,1 milliarder kroner. Fonden har 200 millioner kroner til uddeling. Kun 29 af de 131 små og mellemstore virksomheder, der har ønsket støtte, er blevet bedt om at lave egentlige ansøgninger. (Erhvervsbladet)

Jubii-stifter i kamp mod PBS

Betalingsformidleren PBS opkræver urimelige gebyrer, mener Martin Thorborg, stifter af netportalen Jubii og i dag leder af Spamfighter.com. PBS kræver blandt andet store beløb i strafgebyr, når kunder skal have penge retur. (Berlingske Tidende)

It i børnehaveklassen

Københavns Kommune har succes med it til indlæring i børnehaveklasser. Specialbygget pc-udstyr, som er udviklet i samarbejde med IBM, har styrket integrationen af tosprogede elever. (Jyllands-Posten)

Ny sprogportal på nettet

En ny sprogportal på internettet skal give danskerne råd og vejledning om brugen af det danske sprog. Det er Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (DSL) og Dansk Sprognævn, der samarbejder om at udvikle den nye portal. (Politiken)

Færøske brødre åbner net-fiskebutik

Med hjælp fra Vækstfonden har to brødre med færøske rødder netop åbnet internetbutikken Easyfisk. Danmark har i forvejen Skagenfood, som sælger fisk via nettet. (Børsen)




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere