PHP-orm går efter Linux-servere

En ny Linux-orm forsøger at sprede sig mellem webservere ved at afsøge internettet for webservere med usikre PHP-komponenter installeret.

Administratorer af Linux-webservere bør kontrollere en ekstra gang, at antivirus-softwaren og de forskellige PHP-komponenter er blevet opdateret.

Der er langt mellem dem i det fri, men nu advarer flere antivirusfirmaer om en internetorm, som rammer Linux-servere.

Internetormen Lupii eller Lupper udnytter en række sikkerhedshuller i komponenter, der er almindelige i opsætningen af webservere.

Finder ormen et sårbart system, forsøger den at installere sig på systemet og derfra sprede sig til andre systemer.

Samtidig åbner ormen ifølge sikkerhedsfirmaet Symantec en bagdør på port 7222, som kan give adgang til det inficerede system.

Ingen af antivirusfirmaerne har fundet ormen i alarmerende mængder og angiver, at den er relativt let at fjerne igen fra systemet.

Ifølge McAfee er der tale om en efterkommer efter ormene Linux/Slapper og BSD/Scalper, som benytter samme metode til at sprede sig.

Når ormen åbner en bagdør på systemet, sender den samtidig en besked til en server på internettet. Det betyder, at de inficerede webservere kan indgå i et såkaldt botnet og blive brugt til eksempelvis denial-of-service-angreb.

http://securityresponse.symantec.com/avcenter/venc/data/linux.plupii.html

http://us.mcafee.com/virusInfo/default.asp?id=description&virus_k=136821




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere