Lederportræt: Nils Kierkegaard, StorageTek

Ansvar er til for at blive uddelegeret, og et faldskærmsudspring er godt til at flytte grænser. Mød Nils Kierkegaard, der er administrerende direktør for den danske afdeling af datalagringsvirksomheden StorageTek.

Revolutionen var en måned gammel i Ghana, da Nils Kierkegaard for mange år siden landede i hovedstaden Accra for at begynde et studieophold i den afrikanske stat.

- Det var ikke spor svært at komme ind i landet, men betydelig sværere at komme ud. Henrettelser på gaden og lignende oplevelser var med til at sætte min normale tilværelse i perspektiv, husker Nils Kierkegaard, der har været administrerende direktør for datalagrings-virksomheden StorageTek i Danmark siden efteråret 2001.

Tog flere år før lyset kom

Siden sommeren 2004 har den 50-årige direktør også haft ansvaret for det norske STK-marked, men faktisk varede det en del år, før Kierkegaard så lyset i it-branchen.

Efter at have afsluttet uddannelsen som cand. merc. på Handelshøjskolen i København i 1981 arbejdede han et par år som økonom i Den Danske Bankforening.

Lederansvaret kom efter otte år i NCR, hvor Nils Kierkegaard sluttede som salgsdirektør med ansvar for detailhandelssektoren.

Datalagring kom på agendaen for 10 år siden og har været det lige siden. Først blev Kierkegaard salgschef hos Hitachi Data Systems, og i 1997 fik han tilbudt jobbet som ansvarlig for EMC i Danmark.

At få tingene til at ske

- Det spændende ved at være leder er at få tingene til at ske. Jeg sætter en ære i at gøre brug af den lederstil, som jeg tror på - og det er at uddelegere ansvar. Hvis mine folk beviser deres duelighed, så bakker jeg dem til hver en tid 100 procent op, siger Nils Kierkegaard, der også tror, at "succes skaber man via andre."

I Intet land i verden har StorageTek så høj markedsandel som i Danmark. Det mener Nils Kierkegaard hænger sammen med det ret konstante fokus på at udvikle organisationen.

- Overliggeren skal hele tiden løftes, og der skal sættes nye skibe i søen, som STK-direktøren udtrykker det.

Fra Nils Kierkegaard tiltrådte og til dag er STK drejet fra at være en hovedsageligt produktsælgende organisation til en løsningsorienteret virksomhed.

Transformationen var en god idé, viser kåringerne de sidste to år i Computerworlds Top 100, hvor STK blev kåret som den mest succesfulde Top 100-virksomhed i kategorien Storage og Servere.

- I år vandt vi prisen foran EMC og Sun, mens vi sidste år lagde EMC og HDS bag os, siger Nils Kierkegaard og tilføjer:

- Det er altid rart at tæve sine gamle kolleger.

Kunderne er også glade

En verdensomspændende undersøgelse af medarbejdernes tilfredshed viser, at på trods af den megen omstrukturering er StorageTek Danmark et ok sted at tjene sine penge.

De sidste tre år har virksomheden ifølge Nils Kierkegaard haft den højeste medarbejdertilfredshed blandt samtlige STK-selskaber.

- Det er nok det faktum, jeg er mest stolt af som leder, siger Nils Kierkegaard.

Han kan lide at udfordre sig selv og flytte sine personlige grænser. En måde at gøre det på er at tage til Ghana lige efter en revolution. En anden er at kaste sig ud af en flyvemaskine i stor højde.

- Hele processen med at gøre klar til et faldskærmsudspring er i sig selv noget af en udfordring. Åbne døren til det lille propelfly flere kilometer over jordens overflade, overvinde vindpresset og kravle ud på vingen og holde sig fast der, mens man gør klar til at springe. Det er klart grænseoverskridende, og jeg kan bruge sådan en oplevelse til at reflektere både over mit liv i al almindelighed og min rolle som leder, siger Nils Kierkegaard.

Det sidste nye hos STK i Smørum er at certificere samtlige 43 ansatte.

De bliver uddannet i at fokusere og vide "hvem er vi som virksomhed", "hvorfor gør vi tingene, som vi gør" og "hvad er værdien for kunderne."

Allersidste nyt er, at STK har fået ny ejer. Sun Microsystems har overtaget datalagringskoncernen, og integrationen begynder først nu så småt at tage form.

- Kombinationen af de to virksomheder giver yderligere muligheder, mener Nils Kierkegaard, der tror, at overtagelsen fører til mere forretning og dermed flere ansatte.

Som STK-direktøren så kan sætte skub i ved at uddelegere noget ansvar i deres retning.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Dinner Roundtable: Sikre og skalerbare løsninger til den moderne komplekse infrastruktu

Traditionelle IT-sikkerhedsløsninger, såsom VPN'er, er ikke længere tilstrækkelige for de avancerede sikkerhedsbehov og kompleksiteten i moderne virksomheder. Det norske nationale cybersikkerhedscenter anbefaler derfor nu at erstatte SSLVPN/WebVPN-løsninger på grund af sårbarheder.

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere