Intel og Cisco sammen om at forbedre Wi-Fi

Chipgiganten Intel og netværksgiganten Cisco vil samarbejde om at gøre IP-telefoni via trådløse lokalnetværk, Wi-Fi, mere stabilt. De to selskaber vil næste år lancere teknologier, der skal gøre det lettere for brugerne at bruge Wi-Fi.

To giganter, Intel og Cisco, går nu sammen om at forbedre trådløse lokalnetværk eller Wi-Fi. De vil gøre det enklere for brugerne og forbedre kvaliteten.

Første skridt i samarbejdet bliver bedre teknologi til telefoni via Wi-Fi-forbindelser, samt til automatisk at forbinde brugeren til det bedste netværk inden for rækkevidde.

De to teknologier vil blive lanceret i 2006 under navnet Business Class Wireless Suite.

Samarbejdet mellem Intel og Cisco skal også senere munde ud i lettere opsætning af trådløse netværk for slutbrugerne. Blandt andet skal sikkerhedsindstillingerne gøres mere brugervenlige.

Forbedringen af IP-telefoni over det trådløse netværk skal ske ved at tilbyde quality of service via netværket. Det betyder, at det skal gøres muligt at give telefoni-pakker højere prioritet over andre datapakker.

- IP-telefoni over Wi-Fi har vist sig at være rigtig, rigtig kompliceret, siger Ciscos Charles Giancarlo, der også er leder af netværksgigantens datterselskab Linksys.

Teknologien til at vælge det bedste netværk vil gøre det muligt at vælge det opkoblingspunkt inden for rækkevidde, hvor der er den størst tilgængelige båndbredde og ikke bare det stærkeste radiosignal.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere