Spamfilter åd danske spam-klager

Et nyt spamfilter hos Forbrugerombudsmanden slugte danskernes spam-klager. En omlægning af it-systemerne betyder, at det derfor er blevet nødvendigt at skifte de adresser, som danskerne kan sende deres spam-klager til.

Forbrugerombudsmanden har været nødt til at skifte de e-mailadresser, som danskerne kan sende deres klager over spammails til. Det sker, fordi en omlægning af it-systemerne betød, at et nyt spam-filter begyndte at tynde ud i strømmen af klager.

- Vi har omlagt vores it-systemer, og spamfilteret slugte flere af de mails, der blev sendt til de gamle adresser, forklarer jurist Tina Pedersen fra Forbrugerombudsmanden.

Derfor har Forbrugerombudsmanden oprettet to nye adresser, som danskerne kan sende deres klager til.

Mails sendt til de gamle adresser vil dog blive omdirigeret.

Der sendes omkring 1.000 klager til kontoret hver dag, hvoraf den største del er klager over udenlandske spammails.

Det er dog over for de danske spammere, at der er de bedste muligheder for at slå ned. For øjeblikket har Forbrugerombudsmanden omkring ti sager på vej.

- Vi har anklageskrifter liggende ved retten på tre-fire sager i øjeblikket, siger Tina Pedersen.

Det drejer sig både om sager med misbrug af e-mail og sms, hvor der eksempelvis er sendt reklamemateriale ud til kunder, der er tilmeldt en nyhedstjeneste.

De internationale sager er vanskeligere for den danske myndighed at få ram på, fordi der er både tekniske og juridiske forhindringer i vejen. Endnu har Forbrugerombudsmanden ikke anlagt internationale sager.

- Vi samarbejder i forskellige fora om, hvordan vi bedre kan udveksle information. I fremtiden håber vi, at vi i videre omfang kan bruge danskernes klager til at bistå vores internationale kolleger, siger Tina Pedersen.

Hver måned modtager Forbrugerombudsmanden omkring 30.000 klager over international spam og 400 til 500 klager over dansk spam.

Relevant link

Forbrugerombudsmanden om spam med de nye mailadresser




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere