Mobilvirus mulig topscorer ved fodbold-VM

Når bolden gives op til næste års verdensmesterskab i fodbold i Tyskland, kan tilskuerne på tribunerne risikere at komme hjem med mere end en god oplevelse. Mobilvirus trives i store folkemængder, viser erfaringer fra Finland.

Titusindvis af tilskuere med avancerede mobiltelefoner samlet på et stadion kan give mobilvirus optimale livsbetingelser.

Ved VM i Atletik i Helsingfors i sidste uge fandt adskillige mobilejere ud af, at det ikke er uden risiko at lufte sin avancerede mobiltelefon med Bluetooth i store folkemængder.

Det lokale antivirusfirma F-Secure rapporterer, at flere af tilskuerne har fået mobilvirusen Cabir på deres telefoner med styresystemet Symbian til Series 60-mobiltelefoner.

Atletik-VM er dog ikke det første eksempel på en begivenhed, der samler mobilbrugere fra mange lande, som kan sprede mobilvirus.

- Mobilvirus var også aktive ved Live 8-koncerterne tidligere på sommeren. VM i fodbold i Tyskland næste sommer vil nærmest uundgåeligt blive ramt på samme måde, siger teknisk chef Mikko Hypponen fra F-Secure.

Smitter via Bluetooth

Der findes adskillige varianter af mobilvirus, hvor de mest udbredte er Cabir og Commwarrior. De findes dog kun i et meget begrænset antal, og de fleste varianter er blot udviklet som en demonstration af, at det er muligt at fremstille mobilvirus.

Cabir er opdaget i mere end 20 lande og dukker med jævne mellemrum op ved begivenheder, hvor folk med avancerede mobiltelefoner er samlet.

Virusen spreder sig via den trådløse Bluetooth-protokol. Det betyder, at to telefoner skal være inden for en afstand af omkring 10 meter for at virusen kan overføres.

Dræner batteriet

Selve overførslen sker ved, at den inficerede telefon udsender et signal til alle andre telefoner i nærheden. Modtageren skal derefter svare ja til en række advarsler, før virusen bliver installeret.

- Man kan godt sige, at en bruger skal være lidt naiv for at få denne virus, men der er en hage ved Cabir. Hvis du er inden for rækkevidde af en inficeret telefon, vil du konstant blive spurgt, om du vil acceptere en Bluetooth-forbindelse. Så nogle brugere vil sige ja for at slippe for beskederne, siger Mikko Hypponen.

Måden Cabir formerer sig på er også den måde, den gør værst skade. Ved konstant at sende Bluetooth-signaler tærer den på batteriet, så telefonen hurtigt løber tør for strøm.

Kommende versioner af det mobile styresystem Symbian vil indeholde bedre sikring mod mobilvirus.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere