Udsolgt på første klasse for gamle e-mails

Det er ikke nok at blive ved med at udvide sit storage-system med flere hurtige diske i takt med, at datamængden i virksomheden vokser. Gamle e-mails eller data i SAP-databaser, der kun sjældent bruges, bør flyttes til andre lagringssystemer for at give luft til de vigtige data.

Prisen på en terabyte rasler ned, men det er ikke ensbetydende med, at virksomhederne blot kan investere i større diske for at gemme deres data.

- Der er ikke plads til, at alle data kan køre på første klasse, lyder det samstemmende fra storage-leverandørerne.

Hvis du skal finde en nål i en høstak, så er det afgørende, hvor stor en stak hø, det drejer sig om.

Problemet er, at virksomhedernes datamængder vokser eksplosivt. Det gælder SAP-databaser, e-mails og gamle Powerpoint-præsentationer.

Hidtil har svaret været at bygge en større lade til høstakken, altså mere lagerplads. Men en stor database bliver også tung at danse med, hvis den når en vis størrelse, også selvom den ligger på store hurtige diske.

Derfor er et af tidens store buzzwords inden for storage Information Lifecycle Management, ILM, som netop handler om at planlægge, hvad der skal ske med et stykke data fra det bliver skabt til det skal arkiveres.

- Vigtigheden af data forandrer sig over tid. Alle data skal ikke nødvendigvis ligge på det højstydende storage, siger produktchef Niels Astor fra EMC.

Det betyder, at data kan flyttes til langsommere disksystemer baseret på billige og store, men forholdsvis langsomme, ATA-diske. De data, der bliver brugt ofte af applikationerne kan i stedet gemmes på de hurtige disksystemer.

Tema om storage

Fra 1. til 12. august sætter Computerworld i en række artikler fokus på storage.


» Læs alle tema-artikler

- Mere kapacitet er ikke svaret. Vi ser typisk, at 90 procent af data aldrig eller kun sjældent bliver brugt, siger landechef Nils Kierkegaard fra Storagetek.

ATA-disksystemerne giver mulighed for at bevare data på et medie, hvor de fortsat kan hentes og bruges inden for sekunder.

For eksempelvis et e-mail-system betyder det, at nye mails ligger på hurtige diske, men med intelligent software kan gamle vedhæftede filer flyttes til et langsommere disksystem med mere plads.

Alternativet i mange virksomheder er, at brugerne i stedet begynder at slette gamle e-mails, når indbakken overskrider kvoten.

- E-mails er i dag forretningskritisk information. Det nytter ikke at overlade det til den enkelte, om en e-mail skal slettes, specielt med nye lovkrav som Sarbanes-Oxley i USA, siger Nils Kierkegaard.

Det centrale i ILM er at lægge en strategi for sine data, som ikke nødvendigvis betyder indkøb af flere kasser fra storage-leverandørerne. I stedet gælder det om at identificere, hvilke data der er vigtige at kunne få adgang til på et givet tidspunkt.

- Før talte man om hierarkisk lagring, hvor alderen bestemte, hvilken type storage data skulle ligge på. Det nye er at kigge på, om data er tilgængelige, når der er brug for dem, siger Niels Astor fra EMC.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere