Pc-salget eksploderer i Danmark

Prisgennembrud på under 5.000 kroner for en bærbar har fået salget af pc'er i Danmark til nærmest at eksplodere. Salget af bærbare nærmer sig nu salget af stationære pc'er.

Bevidst udnyttelse af lidt forældet teknologi har nu fået priserne på især bærbare computere ned under 5.000 kroners-grænsen og det har nærmest fået salget til at eksplodere.

I første halvår 2004 blev der i alt solgt 352.800 pc?er, mens der i samme periode i år blev solgt 473.900 pc'er. Det er ikke mindst salget af bærbare, der er vokset voldsomt. I første halvår 2004 købte danskerne 142.500 bærbare computere, mens det tilsvarende tal for samme periode i år er 226.000.

? Der sker altid noget i markedet, når nogle prisgrænser rykkes. For nogle måneder siden røg prisen på en bærbar ned under 6.000 kroners-grænsen, og nu er den brudt gennem 5.000 kroners-grænsen, siger senioranalytiker i IDC Nordic Anders Elbak.

Han peger på, at når det er muligt at sælge så billige computere, skyldes det, at modellerne er meget skrabede og ofte anvender lidt forældede chipset.

? Det er ikke de nyeste chipset, man ser i disse maskiner, ligesom de ofte anvender indlejret grafik og er konfigureret med en begrænset hukommelse, der kan gøre det svært at afvikle selv helt gængse programmer, siger han.

Skærper konkurrencen

I Danmark bliver der produceret bærbare pc?er af blandt andre Zepto Computers, og Anders Elbak peger på, at netop lokale producenter kan få det svært i en meget prisfokuseret konkurrence.

? Når der er vækst, vil det selvfølgelig være godt for alle, men når væksten ophører, og det vil den jo en dag, så kan de danske producenter af bærbare få problemer, når man kan få mærkevare-pc?er til omkring 4.000 kroner, siger han.

I Zepto Computers tager man dog udviklingen med ro. Administrerende direktør Lasse Frost har også noteret en betydelig fremgang i salget af bærbare computere, der ifølge hans oplysninger omsætningsmæssigt ligger 250 procent over sidste års salg.

? Vi holder vores planer og har noteret, at det går rigtig godt. Vi har hele tiden satset på at opbygge vores eget brand og bevidst valgt den helt billige ende fra i vores sortiment, siger han.

Supermarkeder

Han kan dog godt ærgre sig over, at en del af salget i eksempelvis supermarkeder går Zeptos næse forbi.

? Vi har set flere eksempler på, at de computere, man kan købe i fødevarebutikkerne, og som kunderne naturligt tror er billige, viser sig at være dyrere end de maskiner, vi kan sælge, når det kommer til en reel prissammenligning, siger Zepto-direktøren.

Han peger desuden på, at Zepto er i stand til at lade prisfald på eksempelvis processorer slå igennem med øjeblikkelig virkning.

? Vores fordel er, at vi producerer vores computere i Danmark. Derfor kan vi lade det slå igennem med det samme, når Intel sænker priserne. Vi er ikke afhængige af at have et lager et sted i Asien, siger Lasse Frost.

Denne artikel stammer fra fredagens trykte udgave af Computerworld




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Send dine legacysystemer på pension og invitér standardløsninger indenfor

Legacysystemer er rygraden i mange organisationers it-infrastruktur, men før eller siden er det tid til at sige farvel og skifte til en eller flere standardløsninger. Vi udforsker scenarier og muligheder, der gør det muligt at rykke videre. Hvad er businesscasen? Hvilke krav stiller skiftet til din forretning og jeres processer? Hvordan

08. oktober 2024 | Læs mere


Dynamics 365 & Business Central - AI og branchemoduler

Udforsk, hvordan du kommer godt i gang med Business Central, får hjælp til at tilpasse platformen til dine behov og får mest ud af din ERP-løsning med begrænsede ressourcer.

23. oktober 2024 | Læs mere


Årets CISO 2024

Vær med når Computerworld, Dansk Erhverv og Rådet for Digital Sikkerhed tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu, og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

24. oktober 2024 | Læs mere