Cisco tvunget til at nulstille kodeord

Netværksgiganten Cisco har inden for kort tid igen fået røde ører, når det gælder sikkerhed. Nu har selskabet måttet skifte samtlige adgangskoder på Cisco.com på grund af et sikkerhedshul i en web-applikation.

Et sikkerhedshul i en web-applikation hos Cisco betyder, at netværksgiganten har måttet nulstille adgangskoderne for samtlige brugere på selskabets websted, Cisco.com.

Sikkerhedshullet i en søgeapplikation betød, at adgangskoderne har været blotlagt, indtil Cisco mandag blev gjort opmærksom på problemet.

Adgangskoderne bruges af Cisco-ansatte, kunder og partnere, som har brug for særlig information på webstedet.

Ifølge Cisco har sikkerhedshullet ikke blotlagt kritiske informationer. Cisco oplevede sidste år at få stjålet dele af kildekoden til selskabets router-software, IOS.

Cisco understreger, at sikkerhedshullet intet har med Ciscos produkter at gøre, men udelukkende findes i den pågældende web-applikation.

Cisco er nu ved at udsende nye adgangskoder til brugerne.

Netværksgigantens sikkerhed har gennem den seneste uge været i fokus, efter sikkerhedseksperten Michael Lynn afslørede et sikkerhedshul i Ciscos software.

Sagen fik ekstra opmærksomhed, fordi Michael Lynn sagde sit job op og fremlagde oplysninger om sikkerhedshullet på sikkerhedskonferencen Black Hat, selvom hans arbejdsgiver Internet Security Systems havde fået kolde fødder.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere