Spilfirma mister 300 mio. på sex-skandale

Firmaet bag det populære spil "Grand Theft Auto: San Andreas" har valgt at stoppe produktionen af spillet efter massiv kritik af skjult sex-indhold. Take-Two forventer at miste 300 millioner kroner på sagen.

Bløde sex-scener i det populære spil "Grand Theft Auto: San Andreas" kommer nu til at ramme spilforlaget Take-Two på pengepungen.

Selskabet har valgt at trække det storsælgende spil tilbage og skabe en ny udgave, der ikke indeholder skjulte sex-scener.

Det sker, efter spillets aldersgrænse blev rykket på grund af indholdet og dermed forhindrede salg i en række af USA's store varehuse.

Striden står om nogle situationer i spillet, hvor man via koder eller ved at hente en softwareopdatering fra nettet kan åbne for adgangen til et sex-minispil.

Take-Two beskyldte i første omgang hackere for at stå bag indholdet, men har nu erkendt, at det også ligger skjult i udgaverne til Xbox og Playstation 2. Til pc skal man dog hente softwaren Hot Coffee for at få adgang til mini-spillet.

Blandt de største kritikere har været senator Hillary Clinton, der har krævet øget lovgivning og strengere straffe for at sælge spil med voldeligt eller seksuelt indhold til børn.

Som en konsekvens af sagen har børsnoterede Take-Two ændret de økonomiske forventninger til regnskabsåret, der slutter med udgangen af oktober.

Take-Two forventer nu et salg på omkring otte milliarder kroner, 300 millioner kroner mindre end tidligere.

Lidt betænkeligt er det, at de uskyldige sex-scener med påklædte mennesker har skabt så megen skandale, når man tager spillets ellers voldelige og aggressive indhold i betragtning.

Spillet er i forvejen involveret i en sag, hvor en drabsanklaget påstår, at Grand Theft Auto fik ham til at dræbe tre politifolk.




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere