Oracle-sårbarheder uden rettelse efter to år

Et tysk sikkerhedsfirma har mistet tålmodigheden med Oracle og har offentliggjort oplysninger om en række sikkerhedshuller. Sikkerhedsfirmaet henvendte sig til Oracle for to år siden, men softwarekæmpen har endnu ikke lukket hullerne.

To år efter at være blevet gjort opmærksom på en række sikkerhedshuller i selskabets software, har Oracle ikke rettet fejlene. Derfor går det tyske sikkerhedsfirma, som fandt sikkerhedshullerne, nu ud og advarer kunderne.

Sikkerhedsfirmaet Red-Database-Security, som har specialiseret sig i Oracle-produkter, advarede i april Oracle om, at hvis selskabet ikke fik lukket sikkerhedshullerne, ville sikkerhedsfirmaet offentliggøre dem.

Oracle udsendte i sidste uge sine seneste kvartalsmæssige sikkerhedsopdateringer uden rettelser af de pågældende sikkerhedshuller.

Derfor har Red-Database-Security frigivet detaljer om sikkerhedshullerne sammen med firmaets egen løsning.

Ifølge forretningschef Alexander Kornbrust fra det tyske sikkerhedsfirma er der tale om sikkerhedshuller, som er nemme at udnytte.

- I et af tilfældene skal man bare indtaste en bestemt URL, siger Alexander Kornbrust.

Flere sikkerhedsfirmaer giver blot en frist på tre måneder, før de vil have et svar fra producenten. Argumentet for at offentliggøre sikkerhedshuller, som ikke er lukket, er som regel, at når sikkerhedsfirmaet kan finde dem, så kan ondsindede personer sandsynligvis også.

Yderligere sikkerhedshuller

Hos Oracle ønsker man ikke at kommentere de konkrete sikkerhedshuller. Selskabet oplyser, at det tager sikkerhedsproblemer alvorligt og retter rapporterede sårbarheder i prioriteret rækkefølge.

- Det skuffer os, når detaljer omkring sikkerhedshuller i vores produkter bliver gjort tilgængelige for offentligheden, før vi har kunnet udsende en opdatering, siger en talsmand for Oracle.

Alexander Kornbrust Red-Database-Security forklarer, at selskabet har afholdt sig fra at frigive oplysninger om yderligere en række sikkerhedshuller, fordi det ikke samtidig var muligt at levere en midlertidig løsning.

- Jeg tilbød Oracle ekstra tid til at rette fejlene, fordi jeg er klar over, at deres applikationsserver og database er komplekse produkter, hvor det ikke er let at rette en fejl, siger han.

Oracle er tidligere blevet kritiseret af andre sikkerhedsfirmaer for at være for langsomme til at rette sikkerhedshuller. Oracle er for nylig gået over til kvartalsmæssige sikkerhedsopdateringer i stil med en række andre softwareleverandører.

Relevante link

Red-Database-Security om sikkerhedshullerne

Oracles sikkerhedsopdateringer




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere