Den 35-årige tidligere ansatte i Udviklings- og Forenklingsstyrelsen, der forgangne år blev anholdt for at have lækket data fra Netcompany, blev fredag blevet kendt skyldig i uberettiget i at have skaffet sig adgang til systemer i Skatteministeriet og i Netcompany.
Retten på Frederiksberg dømte fredag manden til ambulant psykiatrisk behandling, oplyser Københavns Politi i en pressemeddelelse.
Manden blev anholdt i februar sidste år og sad varetægtsfængslet helt frem til september.
Forseelserne foregik i i november og december 2023, hvor den nu 35-årige downloadede en række kodeord til flere systemer i Skatteministeriet og data fra Netcompany.
Anklagemyndigheden lagde i løbet af sagen op til, at manden fik en behandlingsdom, men retten nåede i stedet frem til en ambulant behandling.
Dermed bliver han ikke indlagt, men skal selv møde op til undersøgelse og behandling. Sådan foregår hovedparten af al arbejde i psykiatrien.
Retten på Frederiksberg frifandt manden for at have brudt sin tavshedspligt ved at videregive oplysninger fra skattemyndighederne.
Anklagemyndigheden vil nu vurdere, om man vil anke dommen til landsretten, fremgår det af meddelelsen.