Internetarkiv sagsøgt for brud på ophavsret

To forsikringsagenters bitre strid har bragt internetarkivet The Internet Archive et sagsanlæg på halsen. Den ene agent mener, at arkivet har hjulpet med at bryde ophavsretten, fordi restriktioner på webserveren ikke er blevet overholdt, da den anden agents advokater ville hente modstanderens gamle hjemmeside.

Internettets hukommelse, organisationen Internet Archive, er kommet i klemme på grund af en strid mellem to forsikringsagenter på grund af arkivets lagring af gamle hjemmesider.

Firmaet Healthcare Advocate fører i øjeblikket retssag mod konkurrenten Health Advocate for krænkelse af selskabets varemærke.

I forsvaret af sin klient, har advokatfirmaet Harding Earley Follmer & Frailey benyttet Internet Archives søgefunktion, Wayback Machine, til at fremskaffe gamle versioner af konkurrentens hjemmeside.

Det er faldet Healthcare Advocates så meget for brystet, at Internet Archive nu også bliver sagsøgt. Det skriver avisen New York Times.

Virkede ikke efter hensigten

Anklagen går på, at forsvarsadvokaterne slet ikke skulle have haft mulighed for at hente de omstridte versioner af hjemmesiden.

Umiddelbart efter sagen blev anlagt, ændrede Healthcare Advocates i filen robots.txt, som benyttes af søgemaskiner.

Internet Archive respekterer normalt robots-txt-filen, som beskriver, hvilke områder på webserveren der må indekseres af søgemaskiner.

Endvidere giver Internet Archive mulighed for webstedets ejere at sætte restriktioner på, hvordan indholdet lagres i internetarkivet.

Ifølge sagsanlægget har blokeringen i robots.txt-filen ikke virket efter hensigten i alle tilfælde, hvor konkurrentens advokater har sendt forespørgsler til arkivet.

Omgåelse af kopisikring

Derfor vil Healthcare Advocates nu trække Internet Archive i retten for at krænke den skærpede amerikanske ophavsret, som forbyder at bruge tekniske midler til at omgå kopisikring, skriver New York Times.

Overfor avisen påpeger flere eksperter imidlertid, at robots.txt-filen er en frivillig funktion, som søgemaskinerne ikke behøver at respektere.

Derfor kan advokaterne fra Healthcare Advocates få svært ved at overbevise en dommer om, at Internet Archive har været med til at bryde ophavsretsloven.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere