Ny trådløs angrebsform: Phlooding

Virksomheder med flere trådløse opkoblingspunkter risikerer ifølge firmaet Airmagnet at blive udsat for en ny type angreb. Et såkaldt "phlooding"-angreb består i at oversvømme centrale autentifikationsservere med trafik ved at angribe flere opkoblingspunkter samtidigt.

Angreb fra flere fronter mod centrale it-systemer med henblik på at overbelaste dem, er en ny angrebsstrategi, som kan bruges mod virksomheder.

Virksomheder, der er geografisk spredt og derfor har flere indgange til netværket, er ifølge firmaet Airmagnet sårbare over for en type angreb, som firmaet har valgt at kalde "phlooding".

Angrebet foregår ved, at en spredt gruppe personer eller computere angriber hver deres trådløse opkoblingspunkt på virksomhedens trådløse netværk.

Opkoblingspunkterne bombarderes med forespørgsler om adgangskontrol i form at et klassisk ordbogsangreb eller dictionary attack.

Det vil sige et angreb, hvor man forsøger at knække kombinationer af brugernavne og adgangskoder ud fra en given liste af mulige koder.

Innovative skurke

Angrebets primære formål er dog ikke at knække koderne. I stedet går angriberne efter at ramme de centrale server hos virksomheden, der står for adgangskontrollen.

Ved at angribe fra flere forskellige opkoblingspunkter kan angriberne overbelaste serveren, før selve netværkspunktet bliver overbelastet.

- Potentielt kan det gøre systemet sløvt eller oversvømme den centrale autentifaktionsserver med nok trafik til at forhindre brugerne i at få adgang til de programmer, de har brug for, siger marketingchef Rich Mironov fra Airmagnet til SC Magazine.

Airmagnet sælger sikkerhedssystemer til trådløse netværk, og derfor er det næppe nogen overraskelse, at firmaet advarer om den nye angrebsform.

Der er ikke tale om et direkte kritisk angreb, som giver adgang til systemerne.

- Men det viser, at skurkene hele tiden finder på noget nyt, siger Rich Mironov til SC Magazine.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere