Torsdagens aviser om it

Dansk netbutik lænset med falske kreditkort. TDC's konkurrenter går efter nyt indgreb. Bill Gates giver yderligere 69 mio. til dansk forskning. Jyske Bank: TDC køber mere op i år.

Dansk netbutik lænset med falske kreditkort

En nigeriansk svindler bosat i England har lænset Internetbutikken Digiwoo.dk for varer til en værdi af en halv million kroner. Manden betalte varerne med falske kreditkort, men blev anholdt af britisk politi, da han dukkede op på et pakkekontor for at hente en af pakkerne. Formand for Foreningen for Dansk Internethandel, Claus Hjorting, mener, at der skal strammes op på sikkerheden ved betalinger på internettet. (Jyllands-Posten)

TDC's konkurrenter går efter nyt indgreb

Teleselskabet Tele2 håber, at It- og Telestyrelsen vil gribe ind over for TDC og gøre det ulovligt at sælge ADSL og fastnetabonnement som en tvungen pakke. Markedsdirektør i Tele2 Thomas Nistrup håber et indgreb kan løsne op for konkurrencen. "Vi ser et prisindgreb over for TDC's prispolitik som nøglen til markedet for internettelefoni," siger han. (Jyllands-Posten)

Bill Gates giver yderligere 69 mio. til dansk forskning

Bill og Melissa Gates' fond med Microsoft-milliarder giver nu endnu en tocifret millionbevilling til dansk vaccineforskning. Statens Seruminstitut får 69 millioner kroner fra fonden til udvikling af en vaccine mod tuberkulose. Bevillingen kommer oveni 23 millioner kroner, som fonden har besluttet at støtte to forskere ved Københavns Universitet med til udvikling af en vaccine mod malaria. (Politiken)

Jyske Bank: TDC køber mere op i år
TDC har 15 milliarder kroner til at bruge på opkøb, hvis selskabet sælger TDC Forlag. Jyske Bank vurderer, at TDC vil købe yderligere op i år og kan ifølge bankens beregninger let bruge 10 milliarder kroner fra pengekassen uden at presse telekoncernens kreditværdighed. (Berlingske Tidende)




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere