EUs regulering af både kunstig intelligens og de store techgiganter er så stram, at Apple ikke kommer til at udrulle de nyeste funktioner, som blev præsenteret for to uger siden.
Det skriver det amerikanske techmedie the Verge.
Konkret drejer det særligt om de nye produkter Apple Intelligence, iPhone Mirroring and SharePlay Screen Sharing.
Apple Intelligence var den helt store sællert til årets Worldwide Developers Conference, som Computerworld dækkede intensivt.
"For to uger siden løftede Apple sløret for hundredvis af nye funktioner, som vi glæder os til at kunne tilbyde vores brugere over hele verden. Vi er meget motiverede for at gøre disse teknologier tilgængelige for alle brugere. På grund af den lovgivningsmæssige usikkerhed, som Digital Markets Act (DMA) medfører, tror vi dog ikke, at vi vil være i stand til at udrulle tre af disse funktioner – iPhone-skærmdublering, forbedringer af SharePlay-skærmdeling og Apple Intelligence – til vores EU-brugere i år," lyder det fra en talsperson fra Apple ifølge the Verge.
“Vi er specifikt bekymrede for, at interoperabilitetskravene i DMA kan tvinge os til at kompromittere integriteten af vores produkter på måder, der bringer brugernes privatliv og datasikkerhed i fare. Vi er forpligtet til at samarbejde med Europa-Kommissionen i et forsøg på at finde en løsning, der gør det muligt for os at levere disse funktioner til vores EU-kunder uden at gå på kompromis med deres sikkerhed."
Eftersigende står Apple og Meta til at blive de første selskaber til at skulle betale millionbøder for brug på netop DMA.