Artikel top billede

EU's konkurrence-kommissær, Margrethe Vestager, udtaler sig nu i sagen om Apple, der mistænkes for at besværliggøre konkurrenters mulighed for at drive forretning via App Store. (Foto: © EU / Lukasz Kobus)

Overrasket Margrethe Vestager: "Vi har flere udfordringer med Apple - jeg finder dem meget alvorlige"

Nu udtaler Danmarks EU-kommissær, Margrethe Vestager, sig i sagen om Apples mulige overtrædelser af konkurrence-lovgivningen.

Blokerer den amerikanske tech-gigant Apple andre serviceudbydere for at udbrede kendskabet til billigere alternativer til produkter og abonnementer uden for App Store?

Det er EU-Kommissionen i færd med at undersøge, og forleden kunne mediet Financial Times yderligere berette, at EU's konkurrencekommissær, danske Margrethe Vestager, gør klar til at sagsøge Apple for at bryde den godt tre måneder gamle Digital Markets Act (DMA).

Nu udtaler Margrethe Vestager sig i sagen. Det gør hun til det amerikanske medie CNBC i et interview.

"Vi har flere udfordringer med Apple - jeg finder dem meget alvorlige. Jeg var meget overrasket over, at vi kunne have sådanne mistanker om, at Apple muligvis ikke efterlever reglerne," siger hun til CNBC.

Tvisten går blandt andet på, om Apple efterlever sine forpligtelser til at lade andre serviceudbydere hente kunder uden for App Store uden at blive pålagt afgifter.

Margrethe Vestager bekræftede ikke sagsanlægget, men tilføjede, at konklusionerne af undersøgelserne om Apples forhold til konkurrencereglerne "forhåbentlig snart", vil blive offentliggjort.

Hvis Apple kendes skyldig i at bryde DMA i en eventuel retssag, kan it-selskabet idømmes daglige konkurrence-bøder på op til fem procent af dets dags-omsætning på verdensplan. Den ligger i øjeblikket på lidt over en milliard amerikanske dollars.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere