Danske Storagetek venter på at blive spist

Storage-firmaet Storagetek er på vej til at blive en del af it-giganten Sun. Indtil købet af koncernen er endeligt godkendt, følger selskabets danske afdeling sin egen vækstplan. Den handler om fortsat at satse på konsulentydelser og service.

For den danske afdeling af storage-leverandøren Storagetek er det business as usual, selvom koncernen er på vej til at blive købt af den amerikanske it-gigant Sun.

Før købet er endeligt godkendt af de to selskabers aktionærer og konkurrencemyndighederne, er det reelt ikke en realitet.

Derfor fortsætter Storagetek ufortrødent sin ambitiøse plan om vækst i Danmark.

Overliggeren skal flytte sig

- Når man har succes, så gælder det om at blive ved med at flytte overliggeren og udvikle sig. Det vigtigste her i livet er at blive ved med at sætte stadigt stigende krav til sig selv, siger administrerende direktør Nils Kierkegaard.

Selskabet har derfor lagt en treårsplan for vækst, som involverer samtlige medarbejdere fra receptionist til konsulent, som skal være storage-eksperter.

- Det kræver, at alle mand ombord er fokuserede, siger Nils Kierkegaard.

Storagetek A/S Årsregnskab
Millioner kroner20042003
Omsætning76,970,6
Resultat af primær drift (EBIT)3,61,9
Resultat før skat 4,62,6
Resultat3,01,6
Egenkapital27,424,4
Antal ansatte4443
Vækstplanen handler blandt andet om at skille sig ud fra konkurrenterne på konsulent- og serviceydelser, som i dag udgør to tredjedele af selskabets omsætning i Danmark.

På den måde vil Storagetek fortsat forsøge at hamle op med de store konkurrenter som Hewlett-Packard og IBM.

I takt med at storage bliver stadig vigtigere for virksomhederne, vil det ifølge Nils Kierkegaard være til Storageteks fordel, at selskabet har fokus udelukkende på storage, mens HP og IBM leverer alle it-systemer.

Det bliver formentligt først til september, at Suns køb af koncernen vil blive endeligt godkendt, og først til den tid vil selskabet kunne kommentere, om købet vil betyde ændringer i strategien.

Storagetek vandt i 2004 Computerworlds Sovereign-pris i kategorien Server/Storage.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere