Japanske forskere bag diamant-chip

Mikrochip med komponenter af diamant kan gøre chippene tusind gange mere effektive takket være diamanters særlige egenskaber. En gruppe japanske forskere har nu fundet en fremstillingsmetode, der fjerner en væsentlig forhindring for at bygge en diamant-chip.

Diamanter er en piges bedste ven, så måske kan et japansk gennembrud i chip-teknologi lokke flere piger til it-verdenen.

Forskere på den japanske forskningsinstitution AIST har fundet en fremstillingsmetode, der gør det muligt at fremstille mikrochips baseret på diamant.

Særlige termiske egenskaber

Diamant er interessant for chipindustrien, fordi materialet har særlige termiske og elektriske egenskaber, som kan anvendes til blandt andet optiske komponenter.

Diamant gør det muligt at fremstille optiske komponenter, der bruger ultraviolet lys med bølgelængder ned til 235 nanometer. Det er betydeligt kortere bølgelængde end med konventionelle materialer.

Samtidig kan elektriske komponenter på eksempelvis en chip gøres op til 15.000 gange mere effektiv i kraft af de særlige egenskaber ved diamant.

Hidtil har fremstillingen af komponenter baseret på diamant været bremset af mangel på en metode til at fremstille en såkaldt n-type halvleder med den rette diamantstruktur.

Ved hjælp af mikrobølger, metan og fosfor har det japanske forskerhold nu fundet en metode til at adskille diamantmateriale med den ønskede struktur.

Forskerne betegner selv teknikken som et kvantespring hen mod at kunne anvende diamantbaserede halvledere i praksis.

Relevant link

N-type diamanthalvleder-syntese (engelsk)




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere