Ciber dropper SAP og MBS efter dyrt 2004

Den danske afdeling af systemudviklings-virksomheden Ciber har droppet salget af Microsoft Business Solutions og SAP efter et dyrt 2004. Det sker efter et minus på mere end 25 millioner kroner på grund af blandt andet en fejlslagen satsning på salg af ERP-systemer fra Microsoft Business Solutions (MBS) og konsulentarbejder med SAP-systemer.

Regnskabsmæssigt blev 2004 et katastrofeår for systemudviklingsvirksomheden Cibers danske afdeling.

Et minus på over 25 millioner kroner er det kontante resultat af blandt andet en fejlslagen satsning på salg af ERP-systemer fra Microsoft Business Solutions (MBS) og konsulentarbejde i forbindelse med implementering af SAP-systemer.

Begge områder er nu droppet, og den nytiltrådte direktør, Peter Lloyd, lover en positiv bundlinie allerede i 2006.

? Det er et klart utilfredsstillende resultat, men vi er godt i gang med vores genopretningsplan, og det går endda bedre end forventet, siger han.

Advarselslamper

Peter Lloyd overtog i december sidste år posten som administrerende direktør i Ciber efter Tom Slivsgaard, der havde stået i spidsen for Ciber Danmark i seks år og samlet været i selskabet i 19 år. Allerede dengang blinkede advarselslamperne, og Peter Lloyd iværksatte en redningsplan for selskabet.

? Vi har nu fokuseret vores forretning på at udvikle projekter i tæt samarbejde med kunderne og har droppet de forretningsområder, der ikke var lønsomme. Det har blandt andet været vores MBS-forretning og vores SAP-forretning, der aldrig fik de volumener, der skulle til for at blive rentable, siger han.

Alene MBS-forretningen gav Ciber et tab på fire millioner kroner, og yderligere ni millioner kroner er høvlet af goodwill-kontoen. Hertil kommer, at Ciber ikke har høstet indtægterne fra en række udviklingsprojekter.

Som om det ikke var nok, har Ciber heller ikke været god nok til at tjene penge på de områder, virksomheden fremover vil satse på: Skræddersyede systemer til blandt andet elektronisk selvbetjening i både den offentlige sektor og virksomheder.

Undervurderede udviklingsprojekter
? Vi har undervurderet en række store udviklingsprojekter, og det har kostet på bundlinien, men vi har været bundet af en kontrakt, som vi ikke ville løbe fra. Vi tror på, at vi i længden vil stå os bedre ved at blive og vise både vores troværdighed og vores evne til at gennemføre denne type projekter, siger Peter Lloyd.

Ciber-direktøren understreger, at forretningen nu er fokuseret, og det er de rigtige projekter, som Ciber har fat i.

? Danmark er langt fremme, når det gælder anvendelse af it og it i det offentlige. Derfor ser vi et stort potentiale i gensalg af de løsninger, som udvikles i Danmark. Vi har for eksempel udviklet en løsning til en dansk kunde, som har åbnet døren til en tilsvarende i Norge, og selv om det i første omgang er en lille ordre, viser det, hvilken vej vi vil gå, siger Peter Lloyd.

På trods af det store underskud har Ciber ikke skilt sig af med medarbejdere. Alle har fundet nye pladser, oplyser direktøren ? også de medarbejdere, der var knyttet til salg af MBS.

? Tværtimod er vi på udkig efter nye konsulenter, og vi har styrket ledelsen med blandt andet yderligere en salgsdirektør, siger Peter Lloyd.

Blandt de nye i selskabet er salgsdirektør Lars Klausen fra Capgemini og projektchef Børge Sand Kirk, der tidligere har været i WM-data og senest i Meta Group.

Denne artikel stammer fra fredagens trykte udgave af Computerworld.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Jobindex Media A/S
Salg af telemarketing og research for it-branchen, it-kurser og konferencer

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Send dine legacysystemer på pension og invitér standardløsninger indenfor

Legacysystemer er rygraden i mange organisationers it-infrastruktur, men før eller siden er det tid til at sige farvel og skifte til en eller flere standardløsninger. Vi udforsker scenarier og muligheder, der gør det muligt at rykke videre. Hvad er businesscasen? Hvilke krav stiller skiftet til din forretning og jeres processer? Hvordan

08. oktober 2024 | Læs mere


Dynamics 365 & Business Central - AI og branchemoduler

Udforsk, hvordan du kommer godt i gang med Business Central, får hjælp til at tilpasse platformen til dine behov og får mest ud af din ERP-løsning med begrænsede ressourcer.

23. oktober 2024 | Læs mere


Årets CISO 2024

Vær med når Computerworld, Dansk Erhverv og Rådet for Digital Sikkerhed tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu, og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

24. oktober 2024 | Læs mere