HP-nanochip tåler fabrikationsfejl

Hewlett-Packard har udviklet en teknologi, der gør fremtidige nanochips mere tolerante over for små fejl, der opstår under fremstillingen. Det skal bane vejen for chips, hvor transistorerne er udskiftet med små kontakter af nanotråde.

Små fejl kan give store problemer, når chipteknologien for alvor bevæger sig ind i nano-alderen. For at overkomme den større risiko for fejl ved fremstillingen af nano-kredsløb, har Hewlett-Packard taget matematikken til hjælp.

HP arbejder på at udvikle en erstatning for den traditionelle transistor, der i dag fungerer som den binære kontakt i kredsløbene.

Transistorens tilstand repræsenterer de binære ettaller og nuller. Men transistorerne optager meget plads og bliver ustabile, når kredsløbene skrumper ind til atomar målestok.

Derfor udvikler HP en ny form for kontakt bygget op af nanotråde. Punkterne, hvor parallelle par af nanotråde krydses, danner elektriske felter, som kan fungere som en binær kontakt i stedet for en transistor.

Nanotrådene kan have en tykkelse helt ned til, hvad der svarer til diameteren af et enkelt kulstofatom.

Selvom teknologien, som HP kalder crossbar latch, er relativt simpel, så bliver den praktiske anvendelse besværliggjort af, at nanotrådene skal indgå i komplekse kredsløb.

Under fremstillingen kan forbindelserne mellem en crossbar latch og resten af kredsløbet blive afskåret. Det kan efterlade et kredsløb, der kun delvist fungerer.

Ved hjælp af matematisk kodeteori vil HP sikre kredsløbene på samme måde som en mobiltelefon sikrer, at datastrømmen bliver til tale.

Det sker ved at hæfte ekstra information på datastrømmen, som kan bruges til at validere, om der sker et datatab. Samme princip vil HP benytte sammen med ekstra forbindelser mellem en crossbar latch og resten af kredsløbet.

På den måde vil teknologien blive mindre følsom over for selv et større antal små fejl, fordi kredsløbet kan kompensere for fejlene.

HP forventer at kunne tage teknologien i praktisk anvendelse, når chipproduktionen skifter til 22 nanometer-teknologi. I dag anvender chipproducenterne fortrinsvis 130 og 90 nanometer-teknologi, men er på vej med chips fremstillet med 65 nanometer-teknologi.

65 nanometer refererer til den gennemsnitlige bredde på kredsløbene. Det svarer til diameteren af nogle få hundrede atomer.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere