Nordkorea har hacker-hær på 600 mand

En sydkoreansk sikkerhedsekspert anslår, at det kommunistiske Nordkorea råder over en elitestyrke på 600 hackere. De er uddannet til at angribe computersystemer som eksempelvis den amerikanske stillehavsflådes kommandosystemer.

Nordkorea, som råder over en af verdens største hære, har mere end krudt og kugler at true sine højteknologiske fjender med.

Det kommunistiske land har en elite-hackerenhed på 600 mand, som er uddannet til at kunne angribe eksempelvis den amerikanske stillehavsflåde.

Det vurderer den sydkoreanske sikkerhedsekspert Byun Jae-jung ifølge avisen The Korea Times.

Han mener, at Nordkoreas cyberkrigsberedskab kan måle sig med den amerikanske efterretningstjeneste CIA.

- En række simuleringer har vist, at Nordkoreas øgede hacker-evner vil kunne afbryde kommando-funktioner hos den amerikanske stillehavsflåde, siger Byun Jae-jung til The Korea Times.

Richard Starnes, formand for den britiske afdeling af den uafhængige sikkerhedsorganisation ISSA, vurderer imidlertid, at Nordkorea næppe vil kunne lamme Stillehavsflåden.

- Jeg er ikke i tvivl om, at Nordkorea har nået et vist færdighedsniveau. Men jeg tvivler stærkt på, at landet besidder detaljeret viden om amerikanske forsvarssystemer eller er i stand til at igangsætte et offensivt angreb, siger Richard Starnes til internetmagasinet SC Magazine.

Nordkorea har ifølge Byun Jae-jung årligt uddannet omkring 100 "cybersoldater" siden 1981. De oplæres i at programmere computervirus, trænge ind i netværk og programmere våbensystemer.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere