Så meget kræver Windows XP

Det nye styresystem fra Microsoft stiller visse krav til den pc, man vil installere styresystemet på. Spørgsmålet er, om en pc af lidt ældre dato klarer ærterne. Vi undersøger, hvor mange megahertz og megabyte der skal til, før Windows XP Home Edition kører tilfredsstillende.

Gammel pc

Ifølge Microsoft kræver Windows XP Home Edition minimum en pc med en 233 MHz processor, 64 megabyte hukommelse og plads til 1,5 gigabyte på harddisken. Vi har sat os for at teste styresystemet med forskellige hardware-konfigurationer for at finde ud af, hvor lidt Windows XP egentlig kan nøjes med, og hvor meget en hardware-opgradering hjælper på ydelsen.

Microsofts minimumskrav svarer stort set til specifikationerne for en tre år gammel pc, så sådan en har vi fundet frem fra gemmerne. Vi har installeret Windows XP Home Edition på en pc med en 300 MHz Pentium II processor og 64 megabyte RAM. Grafikkortet er et ATI 3D Rage Pro, og harddisken er en Quantum Fireball EL på fire gigabyte. Det nye styresystem lod sig installere helt gnidningsløst.

Lad det være sagt med det samme: Windows XP kan godt køre på en sådan pc. Man kan afvikle de fleste Windows-applikationer uden problemer, selv om det ikke just går hurtigt.

Vi testede pc'en med det relativt krævende benchmark-program Content Creation Winstone 2001. Resultatet var 13,6 point, hvilket vidner om en ret lav hastighed, der nok vil virke frustrerende på de fleste. Ventetiden er specielt lang, når der skal manipuleres med billeder eller video, så vil man have Windows XP på en tre år gammel maskine, bør man nok ikke benytte den til meget andet end fredelige kontorprogrammer.

Fordobler man mængden af systemhukommelse går det straks noget bedre. Med 128 megabyte RAM giver Content Creation Winstone 2001 15,6 point, altså 15 procent mere. Man får rigtig meget ud af den lille ekstra investering.

Ny pc

Det er ikke så underligt, at pc'ens ydelse går i vejret med mere hukommelse. Med en standardinstallation bruger styresystemet alene nemlig cirka 65 megabyte hukommelse. Hvis pc'en kun har 64 megabyte installeret, skal den virtuelle hukommelse på harddisken ustandseligt tages i brug ved afvikling af programmer, og det påvirker ydelsen negativt.

Ved at luge ud i de baggrundsprocesser, der startes op samtidig med Windows XP, kan man få hukommelsesforbruget ned på under 50 megabyte, men det er vist ikke til at komme uden om, at Windows XP mindst skal have 128 megabyte RAM og gerne mere.

Vi lod også Windows XP installere på en mere tidssvarende maskine, nemlig en pc med 1,2 GHz Pentium III, 128 megabyte RAM, GeForce2 GTS grafikkort og en IBM GXP75 harddisk. Her hører styresystemet bedre hjemme.

I Content Creation Winstone 2001 opnås 49,4 point, men igen kan det betale sig at opgradere med mere systemhukommelse. Med 256 megabyte bliver resultatet 60,6 point, og med dagens RAM-priser er man et skarn, hvis man ikke opgraderer.

Konklusionen må være, at det nye operativsystem fra Microsoft sagtens kan installeres på en pc med et par år på bagen, men der er en portion ventetid involveret, og en pæn mængde hukommelse er en rigtig god idé.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere


NIS2: Indhold, krav og konsekvenser- sidste chance for at blive klar

Vi sætter på denne dag fokus på hvad NIS2-direktivet kommer til at betyde for din organisation. Du et overblik over direktivet og de skærpede krav, så du undgår bøder og sanktionering.

26. september 2024 | Læs mere