Toyota modstår smitte fra Bluetooth-virus

Det finske antivirus-firma F-Secure udsatte navigationssystemet i en Toyota Prius for angreb fra blandt andet mobilvirussen Cabir, som spreder sig via Bluetooth.

Det er nærliggende at blive bekymret for at blive ramt af mobilvirus næste gang, du holder for rødt, når en af de mange computere i din personbil kan kommunikere via Bluetooth med mobiltelefoner. En finsk test freder dog foreløbig bilerne.

Om end mobilvirus endnu er et stærkt begrænset fænomen, så findes de i omløb.

Det finske antivirusfirma F-Secure har derfor sat sig for at afprøve, om Bluetooth-enheden i en personbil kan blive inficeret med mobilvirussen Cabir.

Cabir er fundet på mobiltelefoner i flere end 20 lande på trods af, at modtageren får fire muligheder for at afvise Cabir, hver gang den forsøger at inficere telefonen.

Test under jorden

Toyota i Finland gik med til at låne F-Secure en Toyota Prius, som indeholder det samme Bluetooth-system, som de Lexus-biler, der havde fået bekymrede bilejere til at henvende sig til F-Secure.

Lexus og Toyota har tidligere afvist, at en inficeret mobiltelefon er i stand til at smitte bilerne, ligesom de afviste at benytte mobil-styresystemet Symbian i deres biler.

I et anlæg under jorden for at beskytte mod forstyrrende radiosignaler udsatte F-Secure Toyotaen for to varianter af Cabir.

Toyota og Lexus' Bluetooth-funktion lader bilejeren kopiere mobiltelefonens adressebog over i bilens computersystem, så adresserne kan benyttes med navigationssystemet.

Toyotaen nægtede i testen dog at acceptere enhver form for Bluetooth-kommunikation, der ikke var et korrekt formatteret Vcard, skriver F-Secures sikkerhedseksperter på selskabets weblog.

Antivirus-folkene afprøvede også en lang række andre kendte Bluetooth-angrebsformer, men havde ikke held til at fremkalde andet end en fejlbesked.

Relevant link

F-Secures weblog om testen




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere