Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Stor skærm, superlet design: Lenovo klar med ny foldbar computer

To år efter den første foldbare computer kom på markedet, er Lenovo nu klar med en opfølger til X1 Fold. Den nye model byder blandt andet på en større 16" skærm og slankere krop.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Slankere, større ydeevne, bedre tastatur og skærm. Det er de fire områder, Lenovo har fokuseret på at udvikle, siden de 2020 lancerede verdens første bærbare computer med en foldbar skærm, ThinkPad X1 Fold. Og udviklingen beror i høj grad på masser af feedback fra brugerne af den første model.

Nu kommer opfølgeren, som samtidig kan tage prisen som verdens letteste kommercielle bærbare computer på 16 tommer. Dermed byder den på en 22 procent større OLED-skærm end forgængeren, mens kroppen er blevet 25 procent slankere, og rammen er blevet tyndere.

Slank og bomstærk

Under bagsidens vævede genbrugstekstil gemmer ThinkPad X1 Fold på en ganske stor muskelmasse. Den fås med op til 12. generations Intel Core U9 i5- eller i7-processor, op til 1TB SSD-lager og op til 32 GB hukommelse. Dermed er der rigeligt med ydeevne til at køre Windows 11 Home eller Pro, som computeren fås med.

Med en større skærm kan ThinkPad X1 Fold fås med et fuldt, bagbelyst ThinkPad-tastatur, hvor der er gjort plads til den røde TrackPoint og et touchpad med haptisk feedback. Tastaturet kan både bruges liggende på et bord foran skærmen og kobles på den nederste halvdel af computeren, når den bøjes let på midten – og dermed forvandle ThinkPad X1 Fold til en 12 tommer bærbar.

OLED-skærmen måler udstrakt 16,3 tommer, har et format på 4:3 og kan fås med op til 600 nits. Samtidig kan der tilkøbes en pen, der sidder magnetisk på siden af kabinettet. Samtidig er der gjort plads til et godt udvalg af indgange i form af port til Thunderbolt, USB-C 3.2 og mulighed for holder til Nano-SIM kort. Derudover er der trådløse tilslutninger i form af Wi-FI 6E og Bluetooth.

Designet har været et stort fokusområde for Lenovo, der har arbejdet på at udvikle en lettere og mere elegant maskine. Skærmen er omkranset af en slank, sort ramme på blot 10mm. I udfoldet tilstand har computeren en tykkelse på blot 8,6mm og sammenklappet 17,4mm. Som alle øvrige ThinkPads lever den op til den militære testtilstand MIL-STD-810H.

Enkel alsidighed

Med sin foldbare skærm og støtteben kan ThinkPad X1 Fold indstilles til en lang række forskellige brugssituationer. Herunder:

• Klassisk bærbar – med tastaturet magnetisk sat på rammen kan du bruge den som en klassisk bærbar på 12 tommer, hvor skærmen folder ned over tasturet.
• Landskabs-tilstand – udfoldet har du en 16 tommer skærm, som enten kan fungere som stor tablet eller som en bærbar computer, hvor du folder benet ud og har tastaturet liggende på bordet foran.
• Portræt-tilstand – en ny indstilling sammenlignet med seneste model. Vend X1 Fold på højkant, fold støttebenet ud, og du har en højformatsskærm til redigering af lange dokumenter eller læsning af hjemmesider.
• Bog-tilstand – fold X1 Fold let på midten, og du får et display, der er ideelt til at læse e-bøger og andre tekster.

Og med Mode Switcher-brugerflade indstiller skærmen automatisk billedet til den pågældende indstilling.

X1 Fold forventes at komme på markedet senere i år. En dansk pris er endnu ikke annonceret.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere