Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Tror du skyen er sikker? Ny rapport afslører store udfordringer for de fleste virksomheder

En ny rapport afslører, at selvom cloud-baserede teknologier langt fra er noget nyt, så giver skyen stadig store store sikkerhedsmæssige udfordringer for virksomheder overalt i hele verden. Det giver voldsomme ekstraomkostninger.

Af Lars Bennetzen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Et af de bedste argumenter for at rykke virksomheders infrastruktur op i skyen, er, at de så slipper for at skulle bekymre sig så meget om sikkerheden. Men det er mere liflige ønskedrømme end en realitet.

For selvom cloud-baserede teknologier ikke er noget nyt længere – langt fra – så viser en ny rapport fra Red Hat, The State of Kubernetes Security 2022, at mange selskaber stadig har store udfordringer med at sikre en god it-sikkerhed på denne platform.

Nye teknologier driller

Rapporten løfter sløret for mange problemstillinger, mens specielt tre bliver fremhævet som vigtige i dagens cloud-miljø.

Når det kommer til implementering af såkaldte containere til data, sætter virksomhederne sikkerheden er i fokus. Men nye teknologier skaber uforudsete problemer, når de skal integreres med traditionelle it-miljøer. Specielt driller containere, for her strækker sikkerhedsbehov sig over alle dele af applikationens livscyklus.

Halvdelen af alle respondenter i undersøgelsen fortæller, at de har måtte udskyde lanceringen af en applikation på grund af sikkerhedsproblemer.

93 procent af deltagerne i undersøgelsen har haft mindst et sikkerhedsproblem i deres Kubernetes comtainermiljø inden for de sidste 12 måneder, hvilket gav ekstra omkostninger.

Red Hat råder i rapporten til at automatisere konfigureringen til det maksimale og ikke bruge mennesker til opgaven. Det vil hjælpe sikkerhedsværktøjer til at sikre containere og Kubernetes.

Samarbejde nødvendigt

Virksomheder skal til at lære et nyt begreb, nemlig DevSecOps, og ikke bare DevOps. For hvor det før var sikkerhedsafdelingens opgave at sikre systemer i slutningen af processen, så det ikke længere nødvendigt. Tingene går nemlig så stærkt nu, at det ikke kan trækkes ud så længe.

Rapporten viser at sikkerheden nu skal være godt forankret i både udvikling, drift og vedligeholdelse. Derfor vurderer Red Hat i rapporten, at er nødvendigt med et samarbejde mellem udviklings-, drifts-, vedligeholdelses- og sikkerhedsafdelingerne.

Virksomhederne er dog opmærksomme på, hvad der skal til. I undersøgelsen oplyser 78 procent, at de allerede har etableret en DevSecOps, hvilket skal sammenholdes med 40 procent for mindre end to år siden

DevSecOps giver bedre sikkerhed

Ifølge rapporten har mange virksomheder betragtet it-sikkerhed som en barriere for forretningen, fordi de har forhindret udviklere i ønsket om at levere kode så hurtigt som muligt.

Fra Red Hat lyder rådet i rapporten, at nøglen er at finde en container og Kubernetes-sikkerhedsplatform, der både har DevOps, ”best practises” og intern kontrol som en del af sin konfigurationsfunktionalitet.

”Platformen skal også have adgang til selv at konfigurere Kubernetes, så udviklere kan fokusere på at levere ny funktionalitet,” skriver Red Hat i rapporten.

The State of Kubernetes Security 2022 er blevet udført gennem interviews af mere end 300 udviklere, ingeniører og sikkerhedseksperter i virksomheder over hele verden. Den fulde rapport kan hentes her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere