Dansk CMS-firma satser på lokale klienter

Et dansk firma vil have CMS-kunder til at opgive at tænke i langsomme browser-baserede systemer og i stedet arbejde med et lokalt installeret klientprogram, når de køber systemer til indholdsstyring. Det giver hurtigere svartider og en bedre brugergrænseflade, mener firmaet.

Det dansk-tyske firma Powernodes har valgt at gå imod strømmen inden for systemer til indholdsstyring, CMS. I stedet for en webbrowser-baseret brugergrænseflade satser firmaet på et lokalt installeret klientprogram.

Det skal først og fremmest give kortere svartider, så systemet er hurtigere at bruge end de browser-baserede systemer.

- Hvis du ser på eksempelvis revisionssystemer, så fungerer de net-baserede fint, hvis du skal indtaste et begrænset antal fakturaer. Men når du skal indtaste mange, så er det meget hurtigere at arbejde med en lokal installation, siger Johan Staureby, direktør i Powernodes.

Powernodes's system er baseret på Microsofts .Net-platform og fungerer som en webservice.

Ifølge Johan Staureby giver det også mulighed for at udnytte nogle af de værktøjer, der findes lokalt, når klienten flyttes fra en browser til et egentligt klientprogram.

Blandt andet vil fremtidige versioner af systemet få mulighed for direkte indscanning af billeder og håndtering af billedgallerier.

Ved at udvikle som en decideret .Net-applikation, der kører lokalt, bliver systemet også mere brugervenligt ifølge Johan Staureby.

- Vi kan bedre få brugervenlighed med ind i billedet. Web er ikke beregnet til at skabe program-grænseflader på samme måde, siger han.

Powernodes er udviklet af to mand i Danmark og et udviklerhold på yderligere to til tre mand i Berlin, som blandt andet har stået for brugergrænsefladen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere