Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Dell introducerer nye luksus-laptops i XPS-serien

Dell XPS 13 og Dell XPS 13 2-i-1 er skabt med fokus på design, mobilitet, alsidighed og multitasking.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Dell Technologies har i dag lanceret to nye opdateringer til den populære XPS-serie: Dell XPS 13 og Dell XPS 13 2-i-1.

Dell XPS 13 kommer i et nyt design, der er lettere, tyndere og mere kompakt end nogensinde før. Dermed glider den let ned i enhver taske og er den perfekte følgesvend på rejsen. Udover det nye design kommer XPS 13 også i to helt nye bløde farver: umber og sky.

Den nye Dell XPS 13 lanceres med femte generation af den fantastiske InfinityEdge-skærm samt forbedrede højtalere, hvilket resulterer i en fordybende underholdningsoplevelse til både streaming af musik, film og serier eller videochats.

Skarp og skånsom skærm

Skærmen har høj lysstyrke, forbedret klarhed, præcise detaljer med op til 4K+-opløsning og levende farver, der bringer indholdet til live. Eyesafe-teknologien reducerer desuden det skadelige blå lys, helt uden at gå på kompromis med den visuelle oplevelse.

Pc’en kommer desuden med op til 12 timers, en 12. generations Intel Core-processorer og valget mellem Windows 11 eller Ubuntu 20.04.

For at gøre den nye Dell XPS 13 så kompakt som muligt har ingeniører i Dell Technologies gentænkt layoutet inde i enheden. Det har gjort bundkortet hele 1,8 gange mindre end i den tidligere XPS 13-model fra 2021. Takket være det mindre bundkort er det muligt at pakke en helt ny pallette af teknologier ind i pc’en samt at forstørre højttalerkabinettet. Resultatet er en XPS 13, der er både tyndere og lettere, alt imens den tilbyder bedre lyd, ydeevne og levetid.

Lavere miljøaftryk

Dell Technologies har fokus på at reducere miljøpåvirkningen. Derfor er kabinettet i den nye Dell XPS 13 fremstillet af aluminium med lavt kulstofindhold, der er produceret ved hjælp af vanddrevne vedvarende energikilder. Det reducerer kulstofemissioner med hele 70 pct. sammenlignet med aluminiumskabinetter, der produceres i traditionelle kuldrevne anlæg.

Fri kreativ udfoldelse

Den nye Dell XPS 13 2-i-1 kommer i et slankt og minimalistisk design i to helt nye farver: sky og mørk skifer.

Pc’en tilbyder ultimativ fleksibilitet og giver dig mulighed for ubesværet at skifte mellem streaming, arbejde samt at skabe og dele indhold. Som den første XPS-pc med indbygget mulighed for 5G-forbindelse kan du nyde førsteklasses ydeevne overalt med lynhurtig internetforbindelse – uanset hvor du befinder dig i verden. XPS 13 2-i-1 kommer også med eSIM-teknologi, som giver dig mulighed for nemt at skifte abonnement uden et fysisk simkort.

Dell XPS 13 2-i-1 gør det derudover let at skifte fra arbejde til underholdning med det magnetiske cover, XPS Folio. XPS Folio, der nemt kan fastgøres og afmonteres, understøtter tre vinkeljusteringer (100°, 112,5° og 125°), der både giver ekstra fleksibilitet og komfort. XPS Stylus-pennen gør maskinen til en avanceret skitseblok. Den digitale pen, der kan benyttes af både venstre- og højrehåndede, fastgøres magnetisk til toppen ved opladning og har en batterilevetid på op til 50 dage.

Skærmen leverer præcise detaljer med helt op til 3K-opløsning. Det frontvendte webcam har en opløsning på 1080p. Det er desuden placeret vandret, praktisk til videoopkald. Dell XPS 2-i-1 har også et 4K-kamera, der giver dig mulighed for at tage billeder i høj opløsning.

2-i-1-pc’en har derudover to tilslutningsmuligheder: standard Wi-Fi 6E eller 5G med Wi-Fi 6E. Unikt for 5G-modellen er, at bagsiden er af Gorilla Glass 7, hvilket optimerer forbindelsen og eliminerer forstyrrelse af signalet.

Ligesom Dell XPS 13 kommer den nye XPS 13 2-i-1 med et kabinet, der er fremstillet af aluminium med lavt kulstofindhold for at reducere miljøbelastningen under produktionen. Både Dell XPS 13 og Dell XPS 13 2-i-1 er EPEAT Gold-certificeret og begge leveres i emballage, der består af 100 pct. vedvarende- eller genbrugsmaterialer.

Pris og tilgængelighed

Dell XPS 13 er tilgængelig nu. Den vejledende udsalgspris starter fra 9.790 kr.
Dell XPS 13 2-i-1 bliver tilgængelig senere denne sommer. Pris bliver annonceret på et senere tidspunkt.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere