Ementor: Medarbejderflugt er overdrevet

Historierne i norske medier om medarbejderflugt fra den danske afdeling af den norske it-koncern Ementor er stærkt overdrevne, hævder direktør Carsten Dilling fra Ementor i Danmark. Han erkender dog, at der har været en kraftig gennemstrømning af medarbejderne i virksomheden.

Ementors direktør i Danmark, Carsten Dilling, kalder det for en "overdrivelse af dimensioner", når norske medier skriver, at omkring 300 medarbejdere har forladt den danske afdeling af den norske Ementor-koncern i løbet af det seneste halve år.

- Men et af problemerne har rigtig nok været en kraftig medarbejder-gennemstrømning i Danmark, siger Carsten Dilling til Computerworld.

Carsten Dilling tiltrådte som direktør for Ementor i Danmark i marts, og siden da har tendensen til voldsom udskiftning af medarbejderne bøjet af, oplyser han.

- 300 er helt ude af proportion. Der er ikke en gang tale om det halve antal. I løbet af halvåret har det ligget på omkring en fjerdedel af det tal, siger Carsten Dilling.

Han erkender dog, at en medarbejder-udskiftning på omkring 20 procent er for høj. Det tal skal bringes ned på 10 procent årligt.

- Men det er helt fordrejet at kalde det en medarbejderflugt. Det er ikke større end det tilsvarende problem andre steder i branchen, siger Carsten Dilling.

Han hentyder til, at den store udskiftning skal forklares med, at Ementors ansatte besidder kompetencer, som gør dem attraktive for andre virksomheder.

Carsten Dilling afviser også flere norske analytikeres udlægning af den generelle situation i Ementor-koncernen.

Analytikerne har udtrykt bekymring for, at pengene i øjeblikket fosser ud af kassen hos Ementor, som i det seneste kvartal fik et underskud på 79 millioner kroner. Heraf 42 millioner kroner fra underskuddet i den danske afdeling.

Det betyder også, at Ementor høvler kraftigt af sin egenkapital. Men det er der ifølge Carsten Dilling en naturlig forklaring på.

- Det skyldes en omlægning af regnskabsprincipperne. Det har ingen indflydelse på likviditeten i koncernen, siger han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere