Splid i Linux-toppen

Linux-skaberen Linus Torvalds er blevet tvunget til at opgive det kode-værktøj, han og de fleste andre udviklere hidtil har brugt til at holde styr på Linux-kernen. En gruppe udviklere nægtede at bruge programmet Bitkeeper og skrev deres egen version. Det fik firmaet bag Bitkeeper til at inddrage licensen og skænderierne til at bryde ud.

Gratis er ikke godt nok for den ene fløj af open source-udviklere, som nægter at bruge programmer med lukket kildekode.

Det har skabt splid i den store gruppe af udviklere, der arbejder på kernen til open source-styresystemet Linux.

Hidtil har Linux-udviklerne benyttet det leverandørejede program Bitkeeper til at foretage ændringer i Linux-kernens 17.000 filer.

Programmet er stillet gratis til rådighed for udviklerne af firmaet Bitmover, som ejer softwaren.

Inddrog licens

Men en række udviklere ønskede ikke at acceptere licensbetingelserne for bruge Bitkeeper i deres arbejde med Linux-kernen.

Derfor udviklede grundlæggeren af open source-projektet Samba, Andrew Tridgell, en open source-version af Bitkeeper-klienten.

Det fik efter lange fejlslagne forhandlinger Bitmover til at inddrage Linux-udviklernes tilladelse til at benytte Bitkeeper gratis.

Linux-skaberen Linus Torvalds er langt fra tilfreds med det resultat, som nu betyder, at han for en tid må lægge arbejdet med Linux-kernen til side og i stedet arbejde på at udvikle et alternativ til Bitkeeper.

Kun gjort sig selv ubrugeligt

Selvom både Linus Torvalds og Andrew Tridgell er ansat i samme firma, Open Source Development Labs, har det ikke afholdt Linus Torvalds fra offentligt at kritisere sin arbejdskollega.

Linus Torvalds har i forbindelse med sagen sagt, at Andrew Tridgells Bitkeeper-klient ikke bidrager med noget godt til Linux-projektet.

- Det endte med at ramme de folk, der ikke var enige med Andrew Tridgell. Og det hjælper ingen, fordi det kun har sørget for sin egen ubrugelighed ved at få fjernet Bitkeeper, lød det blandt andet fra Linus Torvalds.

Modparten Andrew Tridgell har ikke ønsket at kommentere sagen yderligere over for medierne.

Samtidig lyder det fra fortalerne for fri software, at Andrew Tridgells program blot gjorde dem i stand til at bidrage til Linux-projektet uden at være tvunget til at acceptere Bitmovers licensbetingelser.

En af fortalerne, Richard Stallman, havde længe inden striden brød ud i lys lue argumenteret for, at kerne-udviklerne skulle holde sig fra Bitkeeper.

Han mener, at udviklerne indirekte støttede ikke-fri eller lukket software ved at bruge programmet.

Afløseren er et skvat

Nu står kerne-udviklerne uden et redskab til at styre udviklingen, som Linus Torvalds kan godtage, da han mener, at de eksisterende alternativer til Bitkeeper er for langsomme.

Derfor går han nu i gang med at udvikle på programmet Git, som skal erstatte Bitkeeper. Git er langt fra brugbart endnu, vurderer Linus Torvalds, og det vil være sværere at bruge og mangle nogle af Bitkeepers funktioner.

- Hvor meget det vil sinke os, vil tiden vise. Den gode nyhed er, at det er dygtige folk, vi har med at gøre, siger Linus Torvalds.

Trods skænderierne blandt udviklerne har Linus Torvalds dog plads til lidt sarkastisk selvironi. Navnet Git er britisk slang, som på dansk kan oversættes til "nar", "skvat" eller "fjols".

- Jeg er et egoistisk røvhul, så jeg navngiver alle mine projekter efter mig selv. Først Linux og nu "Git", forklarer Linus Torvalds.




IT-JOB

De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS)

IT-systemadministrator søges til GEUS

Mobilplan ApS

Content Creator
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere