Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Canon vil stoppe misbrug af pressefotos med nyt online værktøj

For nylig blev gamle pressefotos af et tomt norsk hospital brugt til at bringe en historie om minimal udbredelse af Coronavirus i Norge. Billederne var sande. Hospitalerne var tomme. Men ikke i en 2020-kontekst og ikke på grund af Covid-19. Den slags fotomisbrug vil en ny database gøre op med. Initiativet, som Canon står bag, hedder Truthmark og modtages varmt af internationale fotografer.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

En professionel fotograf drives altid af at vise et sandt billede af den verden, der opleves gennem objektivet. Et bestemt billede, fra en bestemt tid, i en bestemt kontekst.

Desværre er der en stigende tendens til, at fotografernes billeder bliver misbrugt. De bliver hevet ud af deres kontekst og bliver brugt til at fortælle en anden historie, end intentionen var. Kameraproducenten, Canon Nordic, står bag initiativet, Truthmark, der sikrer, at fotografernes billeder fremadrettet hænger uløseligt sammen med den sande historie bag billedet.

”Billeder kan let blive brugt til de helt forkerte formål – og der er ikke noget, der er mere frustrerende for en fotograf. Vi forsøger konstant at forhindre det, men det sker igen og igen. Hvis vi kunne blive forsikret om, at vores billeder altid bliver brugt i den rette kontekst, så ville vi være langt i kampen mod fake news” siger Ivor Prickett, dobbelt World Press-vindende freelance fotojournalist.

Canon Nordic vil gøre op med udsagn som Ivor Pricketts ved at hjælpe fotografer med at sikre deres fortællinger. Initiativet, TruthMark, er således en international database, hvor fotografer kan dele billeder, og medier og private kan læse de rigtige historier bag billederne – billeder, som via teknologi, hænger sammen med de sande historier, der lægger bag.

”Hos Canon Nordic møder vi ofte fotografer, som Ivor Prickett, der har oplevet at få misbrugt sine billeder. Både af medier og af private personer. Med Truthmark vil vi bremse denne udvikling og bidrage med en løsning på problemet. I en global kontekst fortjener vi at få den sande historie – måske mere nu, end nogensinde før. Og det er det, Truthmark skal bidrage til”, siger Jenni Lindström, Marketing Director hos Canon Nordic.

Forfalskningssikret online værktøj

For at hjælpe fotografer med at sikre, at deres billeder bliver brugt i den rette kontekst, har Canon Nordic skabt et forfalskningssikret online værktøj, hvor fotografer kan mærke deres billeder med den sande historie bag ved hjælp af helt særlige digitale aftryk. Via en simpel metode, kan både fotografer og læsere nu sikre sig, at den sande historie følger det billede, som de finder på platformen.

Sådan fungerer Truthmark for fotograferne:

1. Log in på https://truthmark.pictures/
2. Opret en profil
3. Drag and drop dit billede, og skriv historien bag billedet
4. Billedet bliver nu tilføjet til databasen med sit unikke digitale aftryk, som sørger for at billedet altid følges af den sande historie bag.
Canon Nordic forventer, at initiativet vil bidrage til at reducere globalt misbrug af billeder i fremtiden.

Find mere information om Truthmark her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere