Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Nu skal droner kunne flyve lige så frit som fly

Snart kan droner levere pakker til døren, transportere blod mellem hospitaler eller monitorere elmaster. En ny aftale skal gøre det muligt for droner at flyve ubemandet side om side med anden flytrafik i luftrummet.

Af Aksel Brinck, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Hvis droner frit skal kunne levere pakker til døren, transportere blod mellem de danske hospitaler eller inspicere sikkerheden i elmaster, skal luftfartsreglerne ændres. Og det er ved at ske. Et nyt dansk samarbejde skal nu gøre det muligt at etablere det første U-space i Skandinavien.

Det er et luftrum, hvor droner flyver sikkert side om side med den traditionelle bemandede flytrafik, og som samtidig gør det muligt at anvende droner uden for dronepilotenes synsvidde. U-space skal udvikles og testes i første omgang ved HCA Airport i Odense og på sigt udbredes i hele Danmark.

”I dag er det ikke tilladt frit at flyve med droner uden for dronepilotens synsvidde. Det bliver det med U-space og dermed kan der for alvor åbnes for en lang række af nye muligheder for både samfundet og for virksomhederne. Vi kommer til at se dronerne gøre nytte i et omfang, vi slet ikke kan forestille os i dag,” siger Carsten Fich, CEO i Naviair, som leverer trafikstyring til luftfarten i Danmark.

En række partnere er involveret i det nye danske drone-samarbejde, og det giver projektet vægt: Naviair, Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen, Syddansk Universitet (SDU), HCA Airport og UAS Denmarks internationale testcenter, som ligger i HCA Airport i Odense. Hertil kommer en række drone-projekter og interessenter såsom Healthdrone-projektet og Fyns Politi. Naviair skal etablere systemet, mens Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen står for myndighedstilladelser og godkendelser. UAS Danmark stiller testfaciliteter til rådighed både for danske og internationale virksomheder.

26 lande i globalt kapløb

Samarbejdet vil sikre Danmark en plads i det globale kapløb om at udvikle dronetransport. I dag er 26 lande på globalt plan i gang med at teste, gøre klar til at teste eller allerede i gang med at anvende droner til transport af varer. Det nye samarbejde skulle gerne give Danmark en stærk position både i Skandinavien og globalt. Det tror partnerne bag projektet på, og deres argument er, at man i Danmark har forankret U-space i et stærkt offentlig-privat samarbejde.

”Ved at gå forrest med U-space i Skandinavien har Danmark nu mulighed for at sætte sig i spidsen for den kommercielle udvikling af nye droneløsninger. Andre lande er i gang med at etablere U-Space, men ingen andre har så tæt et samarbejde som her, hvor vi har samlet luftrumsovervågning, de offentlige myndigheder og et internationalt testcenter,” siger Teit Silberling, som er kommerciel chef, UAS Denmark, den nationale droneklynge og det internationale testcenter.

”Denne teknologi har et stort potentiale for både det danske samfund og erhvervsliv. Det handler om at udnytte det store potentiale i droner til at hjælpe os med at løse en række vigtige opgaver autonomt på en sikker, effektiv og ikke mindst miljøvenlig måde,” fortsætter Teit Silberling.

Den første flyvning forventes at ske til efteråret. På længere sigt skal systemet rulles ud i hele Danmark.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere