Microsoft: Vi spilder vores tid på arbejdet

Selvom en arbejdsuge kan føles lang, så spilder en dansk vidensarbejder rask væk halvanden arbejdsdag om ugen på kaffepauser og internet. Sådan opfatter danskerne selv deres egen effektivitet ifølge en undersøgelse foretaget af Microsoft.

En dansk vidensarbejder spilder i gennemsnit halvanden dag om ugen på at drikke kaffe og surfe i arbejdstiden.

Sådan opfatter danskerne i hvert fald selv, hvordan de bruger deres tid i løbet af en arbejdsuge, ifølge en undersøgelse foretaget af Microsoft.

Softwaregiganten har på sine nationale hjemmesider bedt brugerne deltage i undersøgelsen af deres opfattelse af deres egen effektivitet.

Resultatet er, at en dansk vidensarbejder, som arbejder i gennemsnit 45 timer om ugen, vurderer at spilde i alt 12 timer og 36 minutter.

Generelt er danskerne ifølge undersøgelsen dog bedre til at undgå tidsrøvere, end kollegaerne i udlandet.

I eksempelvis USA og Sverige spildes der således op mod 17 timer om ugen, altså en reel arbejdsuge på tre effektive arbejdsdage.

Syv timer i mødelokalet

Microsoft har naturligvis en bagtanke med at undersøge vidensarbejdernes opfattelse af deres egen effektivitet.

- Der er gode og dårlige tidsrøvere. Private samtaler med kollegaer er måske ikke produktivt ud fra en ingeniørbetragtning, men det gavner humøret og produktiviteten. Den dårlige spildtid er, når informationssøgning og rutineopgaver tager for lang tid, udtaler divisionschef Thomas Schnegelsberg fra Microsoft Danmark.

Microsoft er med andre ord interesserede i at vide, om folk synes, de bruger for meget tid på at vente på langsom software, eller om det er systemet med ringbind og fotokopier, der tager tid.

I Danmark er det blandt andet møder, der tager tid hos undersøgelsens deltagere. Vi bruger i gennemsnit syv timer om ugen på at deltage i møder, mens man i resten af verden nøjes med seks timer.

Ifølge Microsoft er kvinder dog hurtigere til at få dagens arbejde fra hånden og sidder færre timer i møder. Mændene kompenserer for kvindernes højere effektivitet ved at tilbringe mere tid på arbejdspladsen.

42 e-mails om dagen

En anden tidsrøver er e-mail, hvor danskerne siger, at de på jobbet modtager 42 styks om dagen. De amerikanske indbakker bugner mest med 56 e-mails på en gennemsnitsdag.

Undersøgelsen skal tages med et vist forbehold, da de adspurgte er fundet via Microsofts egne hjemmesider, og derfor ikke afspejler den generelle sammensætning af befolkningen.

Eksempelvis modtog Microsoft betydeligt flere svar fra mænd i forhold til befolkningssammensætningen. 72 procent af de danske svar kom således fra mænd.

I alt har 38.112 personer deltaget i undersøgelsen, heraf 3.412 fra Danmark.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere