Konkursramt østjysk spilfirma solgt til USA

Spilfirmaet Interactive Vision i Silkeborg er gået konkurs efter et skidt år i 2004, hvor den lave dollarkurs pressede på og store kunder faldt fra. Firmaet, der primært baserer sig på spiludviklere i Polen, fortsætter dog med en ny amerikansk ejer, som har købt aktiverne ud af det konkursramte selskab.

En betalingsstandsning og nu en konkurs har været de barske realiteter for Silkeborg-firmaet Interactive Vision, der beskæftiger sig med udvikling af spil til pc, Game Boy, Playstation og den nye Nintendo DS.

Konkursen er dog ikke lig med en lukning, for driften fortsætter i et nyt selskab, da en gruppe amerikanske investorer fra Baltimore har overtaget alle aktiver og medarbejdere.

- Det gamle selskab gik i betalingsstandsning efter et lidt skidt år i 2004, hvor dollaren faldt, og vi mistede store kunder. Der meldte sig en køber på banen, og det er det, vi nu har fået forhandlet på plads, fortæller administrerende direktør Christian Lillbäch.

Interactive Vision har kun seks ansatte i Danmark, men har været meget aktiv på spiludviklingsfronten gennem 40 til 50 polske spiludviklere, der arbejder for Silkeborg-firmaet.

Aktiviteterne føres nu videre i et nyt selskab med samme navn, og den tidligere administrerende direktør, Sven Christensen, har i den anledning valgt at tage et års pause fra firmaet.

Han føler sig dog overbevist om, at selskabet med de nye amerikanske ejere er rustet til også at udvikle til kommende spilkonsoller som Xbox 2 og Playstation 3, der vil kræve langt flere ressourcer.

I den nye selskabsstruktur er udviklerne placeret, så de arbejder fast for Interactive Vision, men ikke er placeret lige under selskabet.

En af kunderne er det danske spilforlag The Game Factory, som Interactive Vision er i gang med at udvikle to Game Boy-spil for.

Det ene skal også udkomme på pc, og den kontrakt ændrer konkursen ikke ved ifølge Christian Lillbäch.

Interactive Vision har også forsøgt at bevæge sig ind på området for 3D-visualisering, men spiludviklingen udgør fortsat den største del af forretningen.

De amerikanske købere repræsenteres af Sam Handwerger fra firmaet Avantgarde Technology Holding.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere