Microsoft slæber pirat-forhandlere i retten

Otte amerikanske it-forhandlere får nu kærligheden at føle fra Microsofts advokater. Softwaregiganten slæber forhandlerne i retten, fordi de ifølge Microsoft har distribueret autentiske ægthedsbeviser sammen med ulovlige kopier af Microsofts software.

Softwaregiganten Microsoft svinger nu den juridiske økse over otte amerikanske it-forhandlere, der har solgt ulovlige kopier af Microsofts software.

Ifølge Microsoft bliver advokaterne trukket frem for at beskytte selskabets trofaste forretningspartnere.

- Vores partnere kommer og beder os om hjælp. De bliver underbudt og tvunget til at dreje nøglen om, fordi de skal konkurrere med uærlige producenter og distributører, siger jurist Bonnie MacNaughton fra Microsoft ifølge en pressemeddelelse.

Ægthedsbeviser ulovlige

Det er en ny lov, som ifølge Microsoft lukker et hul i lovgivningen og gør det ulovligt at distribuere ægthedsbeviser, der er adskilt fra den software, de skal bevise ægtheden af.

- Der er kun én grund til at distribuere særskilte ægthedsbeviser. Nemlig at få ulovlige softwarekopier til at fremstå som ægte, siger Bonnie MacNaughton.

Sagsanlæggene mod de otte it-forhandlere er resultat af en praksis, som Microsoft indførte allerede i 1997. Selskabet opkøber software og hardware fra forskellige forhandlere og undersøger, om der er tale om piratkopier.

I de otte sager fortsatte salget ifølge Microsoft, efter softwaregiganten skriftligt havde bedt forhandlerne om at indstille det ulovlige salg.

Ifølge tal fra den internationale brancheorganisation Business Software Alliance og analysefirmaet IDC er USA det land, der er mindst plaget af piratkopiering i virksomheder. Omkring 22 procent af softwaren i de amerikanske virksomheder har ingen lovlig licens.

Danmark er ligeledes blandt de lande, hvor virksomhederne har bedst styr på licenserne. Ifølge IDC og BSA er 25 procent af de danske virksomheders software uden gyldig licens.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere