Debitel køber Goip og satser på IP-telefoni

Mobilselskabet Debitel har købt både teknologi og danske kunder fra selskabet Goip, der sælger bredbåndstelefoni. Stifter Ivan Sølvason, der også stod bag skærmtrolden Hugo, vil i stedet koncentrere sig om at sælge Goips koncept i udlandet.

Mindre end syv måneder efter, at Ivan Sølvason skabte teleselskabet Goip, sælger han nu de danske aktiviteter til mobilselskabet Debitel for selv at koncentrere sig om udlandet.

Dermed overtager Debitel tre ansatte og omkring 1.000 IP-telefonikunder, som markerer et helt nyt forretningsområde for selskabet. Her er ambitionen 100.000 kunder inden for tre år.

- Vi har 400.000 kunder. Tænk på, hvilken distribution vi er inde i. Vi sælger i dag ganske mange abonnementer via internettet, så det ligger godt til os, siger Per Lyngbak Nielsen, der er administrerende direktør for Debitel.

Han ønsker ikke at oplyse købsprisen, men det er angiveligt et mindre millionbeløb.

Stifter satser udenlandsk

Debitels overtagelse af Goip betyder ikke, at stifteren Ivan Sølvason dermed dropper markedet for IP-telefoni.

I stedet tager han Goips koncept til udlandet, hvor han gennem selskabet Go IP International vil sælge en færdig løsning til selskaber, som vil tilbyde IP-telefoni.

- Jeg vil gå ud og sætte en platform op for andre teleselskaber i udlandet, for eksempel for et kabel-tv-selskab, der vil sælge IP-telefoni til sine kunder, siger Ivan Sølvason, der er mest kendt for at have skabt skærmtrolden Hugo.

Igennem en kontakt i et amerikansk selskab har han fået en liste med 200 potentielle kunder. Selv bliver Ivan Sølvason hovedaktionær i Go IP International, der får i alt fem partnere.

I Danmark bruger Jubii i forvejen Goips systemer til at sælge IP-telefoni, men det ansvar flyttes fremover til Debitel.

Samme priser

Hos Debitel vil man i mellemtiden fortsætte med at sælge Goips produkt til de samme priser, som hidtil har været gældende.

Ifølge Per Lyngbak Nielsen er konkurrencen på markedet for IP-telefoni allerede meget hård, og han forventer ikke stor vækst i 2005.

- De to væsentlige faktorer, som får det her til at rulle, er først, at TDC lægger sine store markedsføringsmuskler i. Det næste er, at vi ophævet kravet om bærelinje, så man slipper for at betale til TDC, siger han.

Når markedet først tager fart, gælder det for Debitel om at skabe tilstrækkelig mængde i kundemassen.

- Når du tager 10 øre i minuttet inklusive moms, så skal der millioner af minutter til, for at det løber rundt, siger Per Lyngbak Nielsen.

Ifølge ham vil der nok være en vis form for samarbejde mellem Debitel og Ivan Sølvason, selvom de to i princippet har retten til Goip-navnet i hvert deres geografiske område.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere