Dansk mobilfirma godt ud af starthullerne

Den danske mobiludvikler Combilent er kommet godt fra start, efter at ledelsen købte sig fri af det amerikanske moderselskab LGP Allgon. På blot fem måneder har godt 10 ansatte skabt et overskud på 1,5 millioner kroner, og nu udvides salget af udstyr til mobile basestationer.

Succesen har ikke ladet vente på sig for den danske udvikler af udstyr til mobile basestationer, Combilent, der opstod, da ledelsen i august sidste år købte sig fri af det amerikanske moderselskab LGP Allgon.

- Vi købte nogle kunder og produkter med ud af koncernen, så det var bare lige på og hårdt. Vi skulle ikke ud først og finde kunderne, siger direktør Claus Dall-Hansen.

Ifølge ham tog de tidligere amerikanske ejere pengekassen med sig, så sidste års overskud på knap 1,5 millioner kroner er skabt i perioden efter august. Inden overtagelsen fyrede amerikanerne samtidig 13 ingeniører i Danmark.

Forretning skal udvides
Combilent udvikler og producerer filtreringsudstyr og forstærkere til de basestationer, som udgør kernen i et mobilnetværk. Kunderne er store teleselskaber og andre producenter, som videresælger Combilents udstyr under eget navn.

Hidtil har fokus været på udstyr til teknologien Tetra, der er beregnet til kommunikationsnetværk i beredskabet, men fremover skal forretningen udvides til også at dække mere folkelig 2G- og 3G-mobiltelefoni.

Combilent A/SÅrsregnskab
Millioner kroner20042003
Bruttofortjeneste13,216,1
Resultat af primær drift (EBIT)2,30,8
Resultat før skat 2,10,7
Resultat1,50,5
Egenkapital3,92,7
Antal ansatte2028
Samtidig vil Combilent indgå aftaler om at sælge udstyr fra andre producenter, så det lille danske selskab med 12 ansatte ikke skal udvikle alt udstyr selv.

- Vores produktpalette bliver meget større, fordi vi partner op med andre producenter, så vi ikke selv skal udvikle det hele, som vi gjorde i den gamle koncern. Jeg vil tro, at vi får en langt større gennemslagskraft gennem partnerne, fortæller Claus Dall-Hansen.

Han forventer derfor også, at selskabet skal udvide på salgssiden for at tage det fulde skridt væk fra at være en udviklingsafdeling.

Combilent ejes igennem to holding-selskaber af Claus Dall-Hansen og Jesper Trier.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere


Nye forretningsmæssige gevinster med Microsoft Dynamics 365

Eksperter fra CGI stiller skarpt på hvordan, du lærer også hvorfor det er vigtigt at have fokus på både processer, teknologi og mennesker - og hvordan du kommer i gang med løbende optimering af forretningsudvikling.

25. september 2024 | Læs mere