Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data
Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.
Et tilbud om to flybilletter til 80 kroner fik to personer til at klikke videre og indtaste betalingsoplysninger på en hjemmeside, som flyselskabet dog havde intet med at gøre.
Det endte med at koste ofrene mere end 17.000 kroner. Nu har det Finansielle Ankenævn imidlertid afgjort, at de kun hæfter for 375 kroner.
”Falske mails er et udbredt problem, og det kan være meget svært at gennemskue, om et godt tilbud dækker over snyd. Men sker det, at du ryger i fælden, behøver dine penge ikke være tabt,” siger forbrugerjuridisk chef i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Susanne Aamann.
Sikkerheds-sms var ikke nok
Begge de to involverede banker har afvist at dække tabene. De har lagt vægt på, at forbrugerne havde modtaget sikkerheds-sms'er og indtastet de inkluderede koderne, som skal beskytte mod svindel.
I den ene sag havde forbrugeren ikke åbnet SMS’en, men blot skrevet koden ind, som hun kunne se på forsiden af sin telefon. Derfor så hun ikke, at der længere nede i SMS’en stod, at der blev trukket omkring 17.000 kroner.
Men det finansielle ankenævn vurderede, at SMS-erne havde været en del af misbruget.
”Medmindre du har handlet uansvarligt eller selv udleveret din PIN-kode eller SMS-kode til andre, er du godt beskyttet, hvis dit betalingskort bliver misbrugt. I de to konkrete sager har ankenævnet vurderet, at forbrugerne alene hæftede for 375 kroner, fordi SMS-koderne var en del af misbruget,” siger Susanne Aamann og forsætter:
”Et generelt råd er, at uanset hvor tillokkende et tilbud lyder, så klik aldrig på et link i en mail, hvis du bliver bedt om at give dine personlige oplysninger, fx dine betalingsoplysninger. Du risikerer, at dit betalingskort bliver misbrugt, eller at dine oplysninger bliver afluret.”
Et andet godt råd til forbrugerne er, at de læser indholdet af den tilsendte SMS-kode og er opmærksomme på, hvilket beløb der bliver trukket fra deres konto.
Tre tips til at spotte et falskt tilbud
- Hvis tilbuddet kræver, at du sender dine personfølsomme oplysninger via mail eller SMS, kommer det ikke fra en troværdig kilde. Personfølsomme oplysninger kan for eksempel være bankkontonumre, personnummer eller kodeord.
- Fuptilbud har til tider stavefejl og er dårligt oversat til dansk.
- Hold øje med afsenderadressen i mailen eller webshoppens adresse. Hvis afsenderadressen ikke stemmer overens med afsenderens navn eller deres officielle hjemmeside, eller hvis adressen er lang og kompliceret, så er det sandsynligvis en utroværdig kilde.
Kilde: sikkerdigital.dk, som Digitaliseringsstyrelsen og Erhvervsstyrelsen står bag
