Artikel top billede

(Foto: Computerworld)

Den populære cykelairbag kan nu ringe efter hjælp, hvis du styrter

Hövding 3 har regulerbar størrelse, forbedret airbagteknologi og forbindelse til din mobil, så den kan alarmere din familie, hvis du falder.

Af Rasmus Elm Rasmussen, Alt om Data

Denne artikel er oprindeligt bragt på Alt om Data. Computerworld overtog i november 2022 Alt om Data. Du kan læse mere om overtagelsen her.

Hvis du har undret dig over, hvorfor så mange cyklister kører rundt med en stor krage om nakken, så er det fordi de valgt at beskytte deres hoved med en cykelairbag. Hövdings smarte løsning er blevet utrolig populær og skal ifølge nye test fra Standford Univerity beskytte op til otte gange bedre mod hjernerystelse i forhold til traditionelle hjelme.

Sender besked ved ulykke

Nu lanceres tredje generation. ”Hövding 3” har Bluetooth, så den kan forbindes med brugerens smartphone. Det giver mulighed for at den kan sende besked til ens nærmeste i tilfælde af en ulykke, med mulighed for at oplyse koordinaterne for, hvor ulykken er sket.

Hövding lancerer samtidig en ny app, der blandt andet viser, hvor langt brugeren har cyklet, hvor man har cyklet hen og den resterende batteritid på airbaggen.

App'en indsamler desuden anonymiserede data, for at skabe kort over, hvor der hyppigst sker ulykker og hvor antallet af cyklister er størst. Via denne data kan Hövding give indsigt i, hvor og hvordan cykelinfrastrukturen bør udvikles for at gøre byen sikrere.

Bedre batterilevetid

Den nye airbag har forbedret brugervenlighed med blandt andet regulerbar størrelse, som giver perfekt pasform omkring nakken. En nyudviklet airbagteknologi forlænger desuden batteritiden med hvad der svarer til cirka 15 aktive cykeltimer.

Hövding 3 koster 2.295 kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere