Microsoft opgraderer Windows Server 2003

Microsoft er klar med sin første Service Pack til styresystemet Windows Server 2003. Opgraderingen skal især tilføje nye værktøjer til forbedring af sikkerheden, og ikke blot være en opsamling af tidligere opdateringer, oplyser softwaregiganten.

Microsoft har frigivet den første Service Pack til styresystemet Windows Server 2003.

Softwaregiganten lægger især vægt på, at opgraderingen skal være med til at forbedre sikkerheden i styresystemet.

- Vi har brugt lang tid ikke bare på at implementere de eksisterende sikkerhedsopdateringer, men også på at ændre nogle af de fundamentale årsager til problemer, siger produktchef Samm DiStasio fra Microsoft.

Lettere at skrue op for sikkerhed

Microsoft tilføjer med opgraderingen en række administrationsværktøjer, der skal gøre det lettere for systemadministratoren at skrue op for sikkerheden.

En ny guide skal eksempelvis gøre det muligt for administratoren at specificere serverens primære funktion, så unødvendige tjenester slås fra. På den måde får serveren færre sårbare indgange, der kan udnyttes af hackere eller ondsindede programmer.

Desuden indeholder opgraderingen Microsofts eget firewall-program, som kan sættes op på netværkets øvrige maskiner gennem administrationsværktøjerne.

Udover sikkerhedsforbedringerne har Microsoft lavet ændringer, der skal forbedre ydelsen og stabiliteten, især gennem bedre hukommelsesstyring, oplyser selskabet.

Microsoft vil inden for de næste to måneder desuden frigive Service Pack 1 til Small Business Server.

Relevant link

Windows Server 2003 Service Pack 1 (Engelsk)




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere