Nedtur for dansk scanner-producent

Danske Contex, der regnes for nummer et i verden på markedet for storscannere og de seneste år har høstet anerkendelse for buldrende gode resultater, har vendt vækstpilen nedad. Men kun for et enkelt år. Contex vil være tilbage i sporet i 2005, mener økonomidirektøren.

Danske Contex, der regnes for verdens største producent af scannere i stor størrelse, har efter et par år på stor klinge mistet kadencen.

I to år har Contex buldret ellers frem med vækst på først 25 procent og dernæst 42 procent i omsætningen - pPræstationer, der var medvirkende til, at Contex de seneste to år har høstet hæder og ære i kategorien industriel hardware ved Computerworlds årlige Top 100-kåring.

I 2003 blev det til en tredjeplads og året efter en førsteplads.

Men er høj vækst er nu afløst af et dyk. Salget er i 2004-regnskabet faldet 12 procent.

OEM-kunderne svigter

Ifølge økonomidirektør Tom Bak er det OEM-kunderne, der har svigtet i ordreindgang i 2004. Hvorfor ved man ikke med sikkerhed hos Contex.

OEM-kunderne køber scannerne og bygger ind i egne produkter med eget navn, og de fortæller ikke vidt og bredt om strategi. De afgiver stort set bare deres ordrer.

- Vi kan kun gætte. Vi ved, at de havde forkøbt sig på et tidspunkt og havde opbygget store lagre, som de skulle have nedbragt, siger Tom Bak.

Contex A/S Årsregnskab
Millioner kroner20042003
Omsætning275,1311,3
Resultat af primær drift (EBIT)53,399,7
Resultat før skat 53,083,5
Resultat39,563,4
Egenkapital84,6100,3
Antal ansatte180187
Det er den mest sandsynlige forklaring, påpeger økonomidirektøren.

Dollarfald rammer indtjening

Faldet i omsætningen står helt tilbage for endnu større fald i indtjeningen.

Resultatet af den primære drift er faldet 47 procent og resultatet før skat med 37 procent. Begge står dog stadig med fede sorte typer.

Contex har en indtjening, som mange andre hardware-producenter helt sikker ville misunde den danske hardware-producent, og det er da heller ikke evnen til at tjene penge, der koster på bundlinjen, mener økonomidirektøren.

- Kunne man have haft samme dollarkurs i 2004 som i 2003, så havde de to regnskaber i samme år lignet hinanden utroligt meget, siger Tom Bak.

Contex afregner langt størstedelen af salget i amerikanske dollar, men omkostningerne afregnes i danske kroner.

- Omsætningen har været en lille smule faldende, men bundlinjen har mest blødt på grund af dollarens udvikling, siger Tom Bak.

Økonomidirektøren ser positivt på at Contex igen i 2005 er tilbage i et spor, der mere ligner de forrige år.

- Vi opfatter det her som lidt periodeforskydning. OEM-kunderne er på vej tilbage, så vi fortsætter med fuld fart frem, siger økonomidirektør Tom Bak.




IT-JOB
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere