Årslønnen til Apples Steve Jobs: En dollar

Apples grundlægger og topchef Steve Jobs hæver trods bragende succes for computerselskabet i 2004 stadig kun en enkelt dollar - eller 5,56 kroner -i årsløn. Heller ikke fryns som aktieoptioner, der ville give fuld gevinst med kursstigning på 80 procent alene i 2004, er en del af chefens aflønning.

Apple Computers karismatiske grundlægger og topchef Steve Jobs har trods bragende succes for Apple igen kun modtaget en enkelt dollar - eller 5,56 kroner med dagens kurs - i årsløn.

I selskabets finansår 2004 modtog Steve Jobs heller ikke hverken aktieoptioner eller aktier, viser en indberetning til amerikanske myndigheder ifølge nyhedsbureauet Reuters.

Dermed fortsætter han sin egen tradition med kun at modtage en enlige dollar i årsløn.

I marts 2003 opgav Steve Jobs frivilligt alle udestående aktieoptioner på nær dem, som han var tildelt i sin egenskab af direktør.

Dermed har han fraskrevet sig selv en potentiel milliongevinst. Apple-aktierne er i løbet af 2004 steget med 80 procent.

Nummer 74 på Forbes

Kursstigningen er drevet af Apples succes med den lille musikafspiller Ipod'en og stigende salg af computere.

Steve Jobs tilskrives en stor del af æren for Apples succesfulde comeback med produkter som Imac, Powermac, Powerbook og senest Ipod.

Apple-direktøren bliver dog næppe fattig af en ringe årsløn fra Apple og de manglende aktieoptioner.

Steve Jobs, der også er chef for Pixar Animation Studios, ejer 1,23 procent af aktierne i Apple.

Magasinet Forbes har i seneste opgørelse Steve Jobs som nummmer 74 på listen over verdens rigeste med en anslået formue på 14,5 milliarder kroner.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere


Vejen til skyen

Få indsigt i, hvordan overgangen til en samlet cloud-platform har styrket virksomhedens agilitet, fjernet datasiloer og leveret realtidsdata for bedre beslutningstagning.

04. december 2024 | Læs mere